Psykoterapeutiske tilgange til PTSD

Symptomer, undersøgelse og behandling

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en sygdom, der kan opstå efter alvorlige livs- eller sikkerhedstruende oplevelser. En del af den danske befolkning får PTSD på baggrund af fx vold, seksuelle overgreb, trafikulykker og i forbindelse med deltagelse i krig. Nogle søger behandling i den offentlige psykiatri, mens andre behandles i den private sektor af psykiatere, psykologer og psykoterapeuter.

Der er en stadigt voksende palet af behandlingsmuligheder til PTSD, og det kan som behandler være svært at vide, hvad forskellen er på de forskellige metoder, og hvilken man bør vælge ud fra hensyn til traumets art og evidens for effekt af behandlingen.

Bogen henvender sig til alle behandlere, der arbejder med PTSD. I hovedparten af bogens kapitler præsenteres de fremherskende psykoterapeutiske tilgange, herunder kognitiv adfærdsterapi, prolonged exposure, EMDR, somatic experiencing og psykodynamisk terapi. Bogen dækker desuden symptombillede, udredning, vurdering af komorbiditet, medicinsk behandling og mindre etablerede behandlingsmetoder som mindfulness, yoga og internetbaseret behandling.

Bogen er skrevet af førende danske klinikere og forskere på området og giver en solid og klinisk relevant indføring i emnet.

Psykoterapeutiske tilgange til PTSD

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741270159
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
15. august 2018
Sider:
302
Redaktør:
Mette Schilling

ANMELDELSER

Bogen er en overskuelig sag på præcis 300 sider. Den fungerer godt som håndbog om PTSD (Post traumatisk Stress Disorder), hvis man ønsker at sætte sig ind i diagnosen samt orientere sig i forskellige behandlingsmetoder. Selvfølgelig er listen over behandlinger ikke udtømt, men især afsnittene med andre behandlingsmetoder til PTSD, farmakologisk behandling og alternative psykoterapeutiske metoder, som udspringer af andet end den kognitive tradition, hilser jeg som læser velkomne. Bogen er logisk bygget op med opsummerende afsnit og pointer, der fremhæves særskilt i tekstbokse, litteraturlister samt god brug af cases til at illustrere teori og metoder. Bogen kan derfor snildt fungere som opslagsbog.

Læs hele anmedelsen her

Louise Svendsen, autoriseret psykolog, godkendt specialist og supervisor i psykotraumatologi samt klinisk børnepsykologi

Magasinet P

24. juni 2019

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies