Fås som

Bog

Pris pr. stk.

260,00 kr.

208,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

260,00 kr.

208,00 kr. ekskl. moms

Bruner og små børns læring - en introduktion

Jerome Seymore Bruner (f. 1915) er en af pædagogikkens mest markante skikkelser, hvis arbejde spænder over næsten et århundrede. Hans banebrydende principper for læring og undervisning i børns tidlige år har inspireret adskillige generationer.

Bruners tanker og centrale begreber introduceres i denne bog i et lettilgængeligt sprog med mange konkrete eksempler fra den pædagogiske hverdag. Der trækkes desuden tråde til andre centrale pædagogers teorier og ideer. Blandt de emner, der behandles, er børns sprogtilegnelse, børns tilskrivning af mening gennem narrativer, legens centrale rolle for læring og betydningen af kultur og kontekst, hukommelsens rolle samt teorier om, hvordan børn bedst lærer og undervises.   I Bruner og små børns læring – en introduktion viser Sandra Smidt, hvordan Bruners tænkning stadig er aktuel og kan være til inspiration for dem, der beskæftiger sig med små børns udvikling og læring. Den afsluttes med en oversigt over Bruners vigtigste begreber. Bogen henvender sig primært til studerende på pædagog- og læreruddannelsen samt til universitetsstuderende og andre med interesse for pædagogisk teori.     Sandra Smidt er selvstændig konsulent med speciale i børns læring. Hun er forfatter til en lang række bøger om dette emne, bl.a. Vygotsky og små børns læring – en introduktion, der udkom på dansk i 2011.
Bruner og små børns læring - en introduktion

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788741256856
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
09. januar 2013
Sider:
176
Redaktør:
Anne Grete Holtoug

ANMELDELSER

"Bogen har en god og logisk struktur, og er skrevet i et letfordøjeligt sprog krydret med praksiseksempler, som gør teorierne vedrørende og nærværende for både pædagogiske praktikere og studerende".
Henrik Munch Jørgensen
Lektørudtalelse05. februar 2013
"Bogen om hans (Bruners red.) syn på små børns læring er skrevet af englænderen Sandra Smith, og lad det være sagt med det samme: Den er en fornem indføring i Bruners tænkning. Ikke ukritisk, men diskuterende og med masser af praktiske eksempler. Og fint oversat af Ole Thornye. (...) Bruners analyser hviler på solid forskning – og han giver indsigten praktiske perspektiver. Derfor er bogen om hans arbejde en guldgrube for både pædagoger og forældre. (...) Sandra Smiths store fortjeneste er, at hun inddrager andre forskere og pædagoger til perspektivering af Bruners indsats."
Per Schultz Jørgensen
Politiken06. februar 2013
"Jerome Bruner har beskæftiget sig med en bred vifte af emner med relevans for pædagoger i sit snart hundredårige liv. (...) 'Bruner og små børns læring' hæfter hele tiden Bruners nye erkendelser sammen med begivenheder i hans eget livsforløb. (...) Kapitlerne i 'Bruner og små børns læring' har en indledning og en afrunding og sidst i bogen er der en 14 siders ordliste, som ikke udelukkende dækker Bruner-specifikke ord. Det gør bogen nem at orientere sig i."
Bjarne W. Andresen
Jagoo04. april 2014

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies