Praksisfaglighed i skolen

Anvendelsesorienteret undervisning

Denne bog giver en spændende og grundig indføring i begrebet praksisfaglighed, hvor også tilknyttede begreber som dannelse, æstetiske læreprocesser, fantasi, håndværk, kultur, kreativitet og nyskabelse beskrives. Bogen henvender sig til studerende og undervisere på læreruddannelsen, lærere i de praktisk-musiske valgfag i skolen samt lærere, der skal planlægge praksisfaglige forløb i udskolingen.

I de senere år er der kommet fornyet fokus på, at der er mangfoldige måder at tilegne sig viden og kunnen på. Praksisfaglighed er et nyt begreb i folkeskolen. Formålet med ønsket om mere praksisfaglighed er, at eleverne kan stifte bekendtskab med skolefagenes anvendelsesmuligheder i en variation af erhverv i samfundet.

Der er på den baggrund blevet gjort en række tiltag i skolen til styrkelse praksisfagligheden, bl.a. indførelse af et obligatorisk praktisk-musisk valgfag i 7.-8. klasse, obligatorisk prøve efter valgfaget samt styrkelse af praksisfaglighed i alle obligatoriske fag i udskolingen. Målet er dels sætte fokus på håndens arbejde generelt, dels at øge de unges søgning til de erhvervsfaglige uddannelser efter skolen.

Bogens sidste del består af en række konkrete eksempler på, hvordan en praktisk tilgang med fordel kan benyttes til praksisfaglige og dermed praksisorienterede undervisningsforløb, ikke bare i de praktisk-musiske fag, men i alle obligatoriske fag i udskolingen.

Praksisfaglighed i skolen

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741278001
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
10. november 2020
Sider:
276
Redaktør:
Henrik Juul

ANMELDELSER

 

Grundbog og debatoplæg i ét

"Praksisfaglighed i skolen" har et dristigt projekt, både når det gælder grundlæggende viden, didaktiske tilgange og nye perspektiver på dannelsesbegrebet. Det er sjældent, at en fagbog fungerer som både grundbog og debatoplæg. Men det gør det aktuelle opus om praksisfaglighed i skolen og de mange implikationer, forståelsen og brugen af begrebet kan føre med sig: Lige fra den nære læsning af lovtekster og bekendtgørelser til diskussionen af, hvordan praksisfaglighed kan udfoldes som en inspirerende forståelsesramme for såvel planlægning som afprøvning i forskellig sammenhæng. (...) 

Som elementer i en fagbog fungerer de valgte tilgange godt. Det, at de enkelte informationer underbygges, at de politiske intentioner trækkes ind i en praktisk overskuelig form, og at de anvendte begreber forankres videnskabsteoretisk, uden at der låses for brugen af nye perspektiver, giver den en helt særlig anvendelsesradius.

Bogens projekt er gennemført og rundes af med helt konkrete forslag til strukturering af brugbare tilgange – uanset om det gælder de nye valgfag, projektopgaven i 9. klasse eller forventninger til et styrket samarbejde mellem lærere, elever og erhvervsliv.

Læs hele anmeldelsen her

Lisbeth Tolstrup

Folkeskolen

22. april 2021