Michael White

Kort over narrative landskaber
"Bogen er et værdigt monument over et meget væsentligt bidrag til udvidelsen af den horisont, hvori vi tænker det andet menneske og os selv, og dermed af det farvand, som terapeuter, coaches og HR-folk - og ikke mindst filosoffer - arbejder i [...] Whites tænkning er filosofi, når den er bedst, nemlig på én gang praktisk  - den er fundamentalt etisk - og praktiseret, den bringer virkeligheden et stykke nærmere til os [...] Det er altid livsnødvendigt at læse Michael White." Ole Fogh Kirkeby, Psykolog Nyt I denne bog giver Michael White en række eksempler fra sine mere end 20 års erfaring som narrativ terapeut. Whites udgangspunkt er, at den narrative terapi ikke tilbyder et fastlagt arsenal af samtaleformer, der kan bruges i enhver situation. Tværtimod må den narrative terapeut forholde sig åbent i mødet med klienten og lade den konkrete situation diktere terapien. Whites eksempler skal dermed først og fremmest inspirere til videre selvstændigt arbejde. B Bogen opregner seks centrale teknikker, som går igen i Whites praksis som narrativ terapeut: (1) eksternaliserende samtaler, (2) genforfattende samtaler, (3) genmedlemsgørende samtaler, (4) definerende ceremonier, (5) samtaler der fokuserer på unikke hændelser og (6) stilladserende samtaler. Gennemgående viser White, hvordan de historier, klienterne fortæller om sig selv, ofte låser dem fast i bestemte uheldige handlingsmønstre. Han giver konstruktive forslag til, hvordan man som terapeut kan ændre på disse fortællinger og dermed bidrage til at skabe en bedre tilværelse. Michael White (1948-2008) var grundlægger af den narrative metode inden for terapi og socialt arbejde. Han grundlagde i sin tid The Dulwich Centre i Adelaide, Australien, hvor han gennem en lang årrække afholdt kurser og workshops i narrativ terapi. Siden brød han med The Dulwich Centre og grundlagde et nyt center, Adelaide Narrative Therapy Centre, hvor han fortsatte sit arbejde. Kort over narrative landskaber er kulminationen på Whites arbejde. Både fordi den giver et enestående overblik over hans narrative metoder, og fordi den blev hans sidste bog. White døde tragisk umiddelbart inden udgivelsen af denne danske oversættelse. Oversat fra engelsk efter Maps of Narrative Practice af Ole Thornye.

Fås som

  • Bog

Bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

385,00 kr.

308,00 kr. ekskl. moms

+-
Narrativ praksis
Der findes utallige historier, et menneske kan fortælle om sit liv. Vi har en tendens til at blive den historie, vi fortæller. Dette er udgangspunktet for den narrative metode. Michael White er en af grundlæggerne af den narrative metode inden for terapi og socialt arbejde, og denne bog viser, hvordan han arbejder med metoden i sin terapeutiske praksis. White er kendt for sin fantasifulde tilgang til det terapeutiske arbejde. Han er udholdende i sin udfordring af klienternes negative selvopfattelse og arbejder med en ukuelig optimisme på at hjælpe mennesker til mere positive fortolkninger af deres oplevelser. For meningen i disse oplevelser er ikke givet på forhånd: meningen skabes, idet klienten fortæller sin historie om oplevelserne. I den narrative terapi skaber terapeut og klient således i fællesskab alternative historier, som giver et nyt perspektiv på klientens fortid, nutid og fremtid. I terapien arbejder man med at eksternalisere problemet, dvs. placere det uden for det enkelte menneske. Det er med Michael Whites ord ”ikke personen der er problemet, men problemet der er problemet”. MICHAEL WHITE bor i Australien. Han er en efterspurgt foredragsholder over hele verden og har flere gange besøgt Danmark. Med bøgerne Narrativ praksis og Narrativ teori foreligger for første gang en samling af Michael Whites grundlæggende tekster på dansk. I Narrativ teori præsenteres de teoretiske overvejelser, der udgør fundamentet for den narrative metode.

Fås som

  • Bog

Bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

270,00 kr.

216,00 kr. ekskl. moms

+-
Narrativ teori
Michael White er en af grundlæggerne af den narrative metode inden for terapi og socialt arbejde. Den narrative metode tager udgangspunkt i poststrukturalismen, som gør op med forestillingen om dybere, bagvedliggende sandheder, som det er videnskabens opgave at finde frem til. Hovedtanken bag den narrative metode er, at der ikke findes én sand historie, men utallige mulige historier, et menneske kan fortælle om sit liv. Igennem den narrative terapi skaber terapeut og klient i fællesskab alternative historier om klienten, som giver et nyt perspektiv på klientens fortid, nutid og fremtid. Allan Holmgren skriver i bogens forord om den narrative metode: ”En klient, der ankommer til en terapi-session, medbringer sine særlige begreber, forståelsesrammer og historier. Disse udøver magt over klienten i dennes beretning om sit konkrete og kropslige liv. Denne magt er, hvad narrativ terapi først og fremmest interesserer sig for. Hverken terapeut eller klient opfattes som passive og autentiske repræsentanter for en sandhed om livet og terapien. Terapeuten er ikke en ekspert. Terapeuten er heller ikke neutral. Terapeuter har ikke adgang til sand viden om menneskers liv.” I Narrativ teori præsenteres det teoretiske fundament bag Michael Whites narrative metode. De teoretiske beskrivelser ledsages af kliniske vignetter fra Whites arbejde med børn, voksne og familier. MICHAEL WHITE bor i Australien. Han er en efterspurgt foredragsholder over hele verden og har flere gange besøgt Danmark. Med bøgerne Narrativ teori og Narrativ praksis foreligger for første gang en samling af Michael Whites grundlæggende tekster på dansk. Narrativ praksis handler om, hvordan der arbejdes med den narrative metode i den terapeutiske praksis.

Fås som

  • Bog

Bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

240,00 kr.

192,00 kr. ekskl. moms

+-

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies