Fås som

e-bog (pdf-format)

Se priser, og find forhandler på Bogpriser.dk.

Find priser.

Lean uden grænser?

Lean i offentlige og private virksomheder

Lærebogen føjer nye dimensioner til den danske Lean-litteratur.

Første del tager udgangspunkt i begrebet produktivitet, i udvikling af Lean-begrebet, historikken og de klassiske Lean-værktøjer, belyst gennem en række spændende vinkler, som fx arbejdsmiljø og stress og en række Lean-relaterede filosofier. Denne del af bogen afrundes med en aflæsning af ”Lean-barometeret” i Danmark, baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt Lean-nøglepersoner.

Anden del giver en systematisk gennemgang af Lean-begrebet, som det praktiseres i den private og i den offentlige sektor. Der præsenteres seks cases fra følgende sektorer:

o Produktion
o Administration
o Kommuner.
o Sundhedssektoren
o Den finansielle sektor
o Byggeriet

Bogens sidste del indledes med et kapitel om italesættelsen af Lean i virksomhederne, og der gives konkrete anvisninger på, hvordan det er muligt at optimere kommunikation om virksomhedens Lean-aktiviteter både internt og eksternt. Det afsluttende perspektiverende kapitel binder teorier, filosofier og Lean-kommunikation sammen med bogens empiriske resultater og cases.

Målgruppen er primært studerende på videregående uddannelser inden for økonomi, samfundsvidenskab, kommunikation og tekniske uddannelser. Bogen kan imidlertid også inspirere og udfordre læsere med en vis teoretisk og praktisk erfaring med Lean.


Lean uden grænser?

Fås som

  • e-bog (pdf-format)

Fakta

ISBN:
9788776757052
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
15. november 2008
Sider:
193
Redaktør:
Lasse Wolsgård

ANMELDELSER

"Lean er blevet så populært, at mange virksomheder ukritisk kobler sig på Lean-vognen. De lægger sig fast på, at Lean er løsningen, endnu inden de kender problemet. Og konsulenterne skubber på ved at bruge en form for pomfritjernsmetode, der maser Lean ud alle steder", siger professor på Syddansk Universitet, Jan Stentoft Arlbjørn. Han er medforfatter til en ny bog, der udkommer i næste måned med en kraftig kritik af danske virksomheders brug af Lean. Arlbjørn har været tovholder på en spørgeskemaundersøgelse, der giver et nyt og overraskende indblik, hvordan danskerne anvender og opfatter Lean-begrebet. Undersøgelsen omfatter knap 200 kommuner og virksomheder inden for produktion, byg og anlæg, administration og handel, og den viser, at hele 42 pct. af virksomhederne ikke har en klar og entydig opfattelse af, hvad Lean er. Samtidig viser undersøgelsen, at 65 pct. af virksomhederne slet ikke har undersøgt alternative ledelseskoncepter, før de kastede sig ud i Lean-projekter". [...] "Merete Nørby, som er medforfatter på den nye Lean-bog, "Lean uden grænser", medgiver, at Lean er blevet et begreb, som betyder alt og ingenting. Hun mener imidlertid, at det er en uundgåelig udvikling for ethvert ledelsesmæssigt buzzword, der overlever længe. Begreber som TQM, BPR og Just In Time led samme skæbne, og hun vurderer, at det betyder meget lidt for, om det lykkes for virksomhederne at skabe organisationsændringer, der kan give dem den nødvendige konkurrencedygtighed". "Lean er i dag unikt, netop fordi det favner så bredt og efterspørges så meget. Men i det øjeblik Lean-begrebet hænger folk ud af halsen, kalder vi det bare noget andet", siger Merete Nørby. Hun mener kun, at virksomhedernes konkurrencedygtighed er i fare, hvis de er dårlige til at håndtere forandringsprojekterne".
Ugebrevet Mandag Morgen06. februar 2012
"Som nævnt har der været mange forskellige udlægninger og anvendelser af Lean i Danmark. Lidt kynisk kan man vel sige, at det er sjældent, at en konsulent eller en ledelse, der ikke helt har haft det forventede udbytte af projektet, åbent og offentligt gør rede for sine fejltagelser, så andre kan lære af det. Derfor er det virkelig godt, at forfattergruppen af denne bog er sammensat af forskere, konsulenter og undervisere. Sammen har de udviklet bogens struktur og hovedlinjer. Hver forfatter har herudover bidraget med specifikke kapiteludkast og sparring på de øvrige kapitler. De er alle personer med stor viden på hvert sit felt, og alle har aktivt har bragt denne viden i spil... "Ud over anvendelsen som lærebog vil den i høj grad kunne inspirere de, der tænker på at arbejde med et Leanprojekt i praksis  eller allerede er i færd med et  til et seriøst indblik i området. Her vil også bogens cases kunne være til inspiration og diskussion. Det er et ambitiøst projekt, som er vellykket".
Poul Hegedahl
dknyt06. februar 2012

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies