FAQ om dannelse

Denne bog handler om dannelse. Det er et begreb, som har været forvist fra dansk pædagogik i mange år, idet den pædagogiske debat gradvis er blevet overtrumfet af økonomiske og dannelseskritiske synspunkter. De aktuelle reformer af skolen, læreruddannelsen og gymnasiet er et resultat af dette. Men i dag er stemningen vendt, og begrebet er igen på alles læber.

Men hvad er dannelse? Det enkle svar er, at dannelse handler om forbindelsen mellem mennesket og verden. Det er sådan set bare det. Så enkelt er det. Og så interessant, bør man tilføje.

I FAQ om dannelse besvarer Thomas Aastrup Rømer en række centrale og ofte stillede spørgsmål om dannelse, herunder om der findes en dansk dannelsestradition, og om hvorfor den forsvandt. Han afrunder bogen med at påvise, hvordan dannelsen formår at stille en række kritiske spørgsmål til aktuelle problemstillinger som fx verdensborgerskab, klima og digitalisering.

En del af serien FAQ-serien
FAQ om dannelse

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Samme serie

Fakta

Ekstramaterialer

FAQ om kreativitet

FAQ om kreativitet

Pris pr. stk.

150,00 kr.

120,00 kr. ekskl. moms

+-

Fås som

  • Bog
  • i-bog
FAQ om uro

FAQ om uro

Pris pr. stk.

150,00 kr.

120,00 kr. ekskl. moms

+-

Fås som

  • Bog
  • i-bog
FAQ om innovation

FAQ om innovation

Pris pr. stk.

150,00 kr.

120,00 kr. ekskl. moms

+-

Fås som

  • Bog
  • i-bog
FAQ om læringsmål

FAQ om læringsmål

Pris pr. stk.

150,00 kr.

120,00 kr. ekskl. moms

+-

Fås som

  • Bog
  • i-bog
FAQ om karakterer

FAQ om karakterer

Pris pr. stk.

150,00 kr.

120,00 kr. ekskl. moms

+-

Fås som

  • Bog
  • i-bog
FAQ om selvskade

FAQ om selvskade

Pris pr. stk.

150,00 kr.

120,00 kr. ekskl. moms

+-

Fås som

  • Bog

ANMELDELSER

Dannelse er noget meget mere grundlæggende.

Begrebet er notorisk vanskeligt at definere, men i en ny bog med titlen ' FAQ om dannelse' (altså ofte stillede spørgsmål om dannelse) gør den pædagogiske filosof Thomas Aastrup Rømer et flot forsøg med udgangspunkt i det enkle budskab, at »dannelse handler om forbindelsen mellem mennesket og verden«. At begribe denne forbindelse er afgørende for stort set alle politiske og etiske spørgsmål. Det handler nemlig om, hvordan livet bør leves og samfundet indrettes. Ethvert samfund findes kun for så vidt, som det genskaber sig selv ved at danne de opvoksende generationer til at drage omsorg for de væsentligste ting og samtidig finde på nyt, når det er påkrævet. Det lyder måske nok temmelig abstrakt, men det er processer, der foregår hver dag i familierne, skolerne, uddannelsesinstitutionerne, på arbejdspladserne og i civilsamfundet.

Dog har skolen en særlig rolle. Som Rømer fortæller, så kommer ordet skole af det græske ord for den frie tid - altså hvor man ikke er bundet til arbejde, produktion og andre nyttige aktiviteter - og undervisning med dannelseseffekt udspringer ifølge Rømer »af mødet mellem tingen, når den tages ud af brug, og mennesket, når det tages ud af dets funktion«. Det er smukt skrevet: Når tingen er taget ud af brug - for eksempel frøen, der dissekeres i biologilokalet, eller reklameteksten, der analyseres i dansktimen - kan den mødes med mennesket, der er taget ud af dets funktion og altså ikke skal andet end at forbinde sig til tingen og søge at forstå den.

Svend Brinkmann

Politiken

13. maj 2019

"FAQ om dannelse" er en vigtig bog. Dannelsestanken har haft forskellig vægt og placering i samfundet og dermed også i pædagogikken. Det er vigtigt for professionelle pædagoger at lægge sig dette på sinde for at kunne dæmme op for den udgrænsning af dannelsen, som kommer til udtryk i forskellige pædagogiske tilgange. Det er vigtigt at kunne skelne mellem skåltaler og sand dannelse eller mellem dannelse, halvdannelse og antidannelse, som er bogens begreber. Dannelse er for vigtigt til at begrænses til pæne ord på papir. Dannelse er ikke bare private synsninger om dette og hint i en læseplan eller i en pædagogisk tænkning.

En af bogens allervigtigste pointer er at skelne dannelse fra kompetence. Dannelse er forbindelse mellem mennesket og verden, ikke en værktøjskasse med kompetencer, som gør mennesket omstillingsparat og kompetent i en kompliceret verden. Dannelse kan ikke sættes på en simpel formel eller formuleres med en række kompetencekrav - og det er nok så vigtigt.

"FAQ om dannelse" leverer en hårdhændet kritik af de pædagogiske vinde, som ønsker at blæse den ægte dannelse væk og levere det, som bogen kalder en glasur på antidannelsens diskurs. Derfor bør man stå læsningen igennem og lade sig provokere, vejlede og inspirere af en noget langhåret og til tider irriterende fremstilling. Dannelse er det pædagogiske liv, der udspringer af mødet mellem tingen, når den tages ud af brug, og mennesket, når det tages ud af dets funktion, siger bogen - og her kan den virkelige erkendelse opstå. Det må og skal være en del af skolen, selv når vi jager synlig læring og klare mål og overblik.

Læs hele anmeldelsen

Alice Buchhave Nørlem

Folkeskolen.dk

16. maj 2019

Det er en glæde at man kan læse et menneske bag den teoretiske udlægning af begrebet dannelse. Til tider kan det blive lidt i overkanten, når DPU og Professionshøjskolerne får velkendte (velfortjente) stryg, til tider er ordvalget for svulstigt, og til tider er der for skarpe konklusioner, men det må man tage med, når teksten lyser af forfatterens engagement i sagen.

Det er en bog, der kan give diskussion i den pædagogiske uddannelsesverden. Det kan anbefales at læse ”Hvad er dannelsens tradition?” som første oplæg til en diskussion om, hvad begrebet dannelse egentlig er. I det kapitel citeres Humboldt: ” Den endelige opgave for vort liv er at give begrebet ’menneskehed’ i vor person, så vel som i vor levetid som ud over denne gennem de spor, vi efterlader gennem vort virke – et så rigt indhold som muligt; denne opgave løses alene ved at sammenknytte vort jeg med verden gennem den mest muligt omfattende, livligste og frieste vekselvirkning.” (Fra ”Teori om dannelsen af mennesket”, Humboldt 1793)

Smukkere kan det vel næsten ikke siges.

Bodil Christensen, lektor ved Læreruddannelsen i Aalborg, UC Nordjylland

Dansk pædagogisk Tidsskrift

06. december 2019

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies