Fås som

Bog

Pris pr. stk.

280,00 kr.

224,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

280,00 kr.

224,00 kr. ekskl. moms

De voksne børn

Om omsorgssvigt og resiliens

Voksne børn. En indbygget modsætning. Børn, der blev voksne alt for tidligt. Børn, der fik frataget deres barndom. Børn, der blev alt for tilpassede alt for tidligt med et alt for stort ansvar. Børn, der blev svigtet gang på gang. Børn med forældre, der på en eller anden måde meldte sig ud. På grund af alkohol, stoffer, psykisk sygdom – eller en kombination heraf. Og derfor også børn, der måtte overtage ansvaret.

Vi ved godt, de er der – i børnehaven og i skolen, symptomerne er ikke ukendte for os, vi roser dem for alt det, de klarer. Og mener så, vi har gjort dem en tjeneste med vores venlige bemærkninger. At vi har hjulpet dem. Men det har vi ikke.

Inger Thormann er psykolog og har gennem sit mangeårige arbejde på Skodsborgs Observationshjem mødt mange voksne børn.  Hun har skrevet flere bøger om børn og omsorgssvigt.

Bogen er et nødvendigt redskab for alle professionelle, der i deres dagligdag møder de små voksne og her ofte har savnet mod til at gribe ind. Nu er der et fagligt grundlag for at forstå, hvad der sker bag den tilpassede overflade og en appel om at træde i karakter som professionel.

De voksne børn har haft en barndom med voksne, der meldte sig ud. Derfor skal vi som professionelle melde os ind i deres liv. Det er det, der kaldes advokatorisk etik – eller mere enkelt: medmenneskelighed.

(Fra Per Schultz Jørgensens forord)

De voksne børn

Fås som

  • Bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741253275
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
28. august 2009
Sider:
216
Redaktør:
Mette Schilling

ANMELDELSER

"En velskrevet, fagligt velfunderet, engageret og alment tilgængelig bog, der giver de involverede faggrupper et godt indblik i emnet."
Jytte Kjær Schou
Lektørudtalelse - DBC uge 40 200905. januar 2010
**** 4 stjerner "Den er let forståelig og henvender sig til alle, som arbejder med børn. Sproget gør den lettilgægelig for alle."
jagoo
jagoo sep 0929. januar 2010
"Bogen har været meget fagligt inspirerende og er et væsentligt fagligt stykke dokumentation, som tiden jo så ivrigt efterspørger. Det er bogens fortjeneste og force, at den viser, at det nytter. Den sætter tidens antiprofessionelle holdninger til vægs og viser, at faglighed er nødvendig og giver resultat. Inger Thormanns projekt må siges fuldt ud at være indfriet, idet der er givet håb til ikke kun de voksne børn, men også til alle dem, der støtter, behandler og drager omsorg for disse børn."
Stig Jørgensen
Psykolog nyt 3 - 201024. februar 2010
"Bogen rummer utrolig meget visdom om, hvordan barnets behov til tilgodeses i svære situationer [...]" "I lighed med forfatterens øvrige udgivelser er bogen af en meget høj faglig standard, og den vil være gavnlig for både professionelle og studerende på relevante uddannelser. Bogen kan medvirke til, at der oparbejdes en høj etisk standard i det professionelle arbejde med disse børn."
Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske og cand.pæd
Sygeplejersken 4 201002. marts 2010
"Bogen hjælper den fagligt interesserede læser med at få et begyndende overblik over det bredde teoretiske felt, der danner grundlag for arbejdet med at udvikle resiliens hos omsorgssvigtede børn og unge.[...]" " Thormanns gennemgang og den konkrete og analytiske brug af de teorier, hun bringer i spil, ansporer til en indfølende og perspektivrig tilgang til at arbejde med disse omsorgssvigtede børn. Også for dem, der i deres faglige position har brug for viden og guidelines til i første omgang at genkende de voksne børn, leverer Thormanns et solidt fundament.[...]" " Bogens opbygning tiltaler mig. det virker godt, at der veksles mellem gennemgang af teori og så cases, der fungerer som eksemplificerende og analyserede fortællinger." "[...] Bogens styrker er, at læseren bibringes en viden, der umiddelbart har stor transferværdi i forhold til den pædagogiske læsers daglige arbejde med børn og unge, hvor der for de fleste statistisk set må være et eller flere voksne børn at spotte."
Marie Hyldegaard Kjeldsen
www.undervisere.dk21. februar 2011

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies