Motion og bevægelse i skolen

Motion og bevægelse i skolen handler om, hvordan skolens pædagogiske personale pædagogisk og didaktisk kan arbejde med motion og bevægelse på et forskningsmæssigt grundlag.

Bogen præsenterer det videnskabelige grundlag, der ligger til grund for at indføre motion og bevægelse i skolen, samt erfaringer med at implementere forandringerne. Artiklerne giver et bidrag til at udfylde det videnshul, der er mellem praktiske motions- og bevægelsesaktiviteter og forskningsbaseret viden derom.

Antologiens første del består af artikler, som afdækker og udspringer af hver sit argument for, hvorfor eleverne skal have motion og bevægelse i skolen. Et lærings-, et dannelses-, et trivsels- og et sundhedsargument.

Anden del af antologien består af 8 tematiske artikler, der konkret udfolder og diskuterer forhold som lærer- og pædagogrollen i skolen, motivation, inklusion, trivsel, udfordringer, som knytter sig særligt til udskolingen, udeskole og outdoor, udfordringer og muligheder i forbindelse med implementeringen af forandringer i skolen samt et bud på, hvordan bevægelse i skolen kan forstås som eksistentielt meningsfuldt.

Motion og bevægelse i skolen henvender sig til lærerstuderende og til de mange lærere og pædagoger, der arbejder med at implementere motion og bevægelse i skolerne.

Motion og bevægelse i skolen

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741268835
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
04. januar 2018
Sider:
262
Redaktør:
Henrik Juul

ANMELDELSER

"Læring, dannelse, trivsel og sundhed. Argumenterne for motion og bevægelse til skolebørn er mange, og en lang række forfattere præsenterer og debatterer i en række artikler, hvordan lærere og pædagoger kan arbejde med det. Artiklerne udfylder et videnshul mellem praktiske motions- og bevægelsesaktiviteter og forskningsbaseret viden derom".

Børn & Unge

12. februar 2018

"Bogen er velskrevet, og trods mange forfattere skabes der en fin sammenhæng, og de mange vigtige pointer træder tydeligt frem. Fagligt velfunderet og med fine muligheder for, at den enkelte pædagog eller lærer kan bruge materialet til at udvikle egen pædagogisk hverdag gennem motion og bevægelse med eleverne.

Anbefales til alle pædagoger og lærere, der arbejder med motion og bevægelse i skolen. Det er en bog, der helt klart skal være en obligatorisk del af lærerens fagbibliotek. ”Motion og bevægelse i skolen” anbefales også meget varmt til alle studerende på pædagogstudiet og på læreruddannelserne, der arbejder med motion, bevægelse og idræt enten i fagene eller i forbindelse med bacheloropgaver".

Læs hele anmeldelsen her

Jens Giehm Mikkelsen

Folkeskolen.dk

28. februar 2018

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies