Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser

Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser giver en indføring i de vigtigste videnskabsteoretiske retninger, man skal kende som studerende.

Viden er ikke noget, der dumper ned fra himlen, den er skabt i en specifik historisk kontekst, hvilket er vigtigt at tænke over og forholde sig til. Derfor kan bogen betragtes som en slags værktøjskasse, der forøger de studerendes muligheder for bevidst at reflektere over de spørgsmål, de må stille sig, både når de præsenteres for viden produceret af andre og er involveret i egne opgaver på studiet.

I hvert kapitel er der eksempler fra pædagogisk praksis, som hjælper til at forklare bogens videnskabsteoretiske pointer. Denne 2. udgave er omfattende revideret og udvidet med en række kapitler.

Om førsteudgaven skrev anmelderne:

”… en tilgængelig introduktion til et svært emne” - ”… en hurtig, nem og elementær indføring i videnskabsteori” - ”… en introducerende, men ikke alt for forenklet fremstilling af, hvad videnskabsteori er [...] bogen er velskrevet og godt disponeret”

 

Marianne Høyen er uddannet ingeniør, cand.mag. i pædagogik og ph.d. Ansat som lektor i pædagogisk sociologi på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Ulf Brinkkjær var indtil sin død i 2016 lektor på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741269597
Udgave:
2
Udgivelsesdato:
27. juni 2018
Sider:
230
Redaktør:
Anne Grete Holtoug

ANMELDELSER

"Denne 2. udgave af bogen, der udkom første gang i 2007, præsenterer den teoretiske værktøjskasse og de teoretikere, der dannergrundlaget for de pædagogiske diskussioner, man som studerende (og uddannet praktiker) konstant må geråde sig ud i for at blive skarpere på sit fag. Og netop det at kunne begrunde sine valg og bruge sinviden er krav, som i stadig stigende grad er en del af hverdagen som (social)pædagog, noterer forfatterne sig i forordet. Og så går det derudaf med kapitler om hermeneutik, Frankfurterskolen, aktionsforskning,Foucault og socialkonstruktivisme i enkle, men også nuancerede fremstillinger – for hvert kapitel kædes sammen med eksempler fra pædagogisk praksis, som gør, at den kan bruges meget konkret i studiesammenhænge. Og – som forfatterne skriver i forordet – så kan værktøjskasser godt være fascinerende i sig selv, men det er først, når de kommer i brug, at det rigtigt batter noget."

Socialpædagogen

23. august 2018

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies