Fås som

Bog

Pris pr. stk.

375,00 kr.

300,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

375,00 kr.

300,00 kr. ekskl. moms

Fremkaldte kulturrum

Diskussioner om demokrati og diktatur, humanisme, ansvar og videnskab i tiden omkring Anden Verdenskrig

Med begrebet “kulturrum” er det forfatterens hensigt at pege på, at intellektuelle debatter udfolder et rum for forskellige positioner, og igennem debat kalder deltagerne hinandens positioner frem. En udtalelse og en replik positionerer sig over for hinanden i og med, at forskellene i holdninger bliver fremkaldt af netop udtalelse, svar og modsvar. Men et kulturrum er ikke todimensionelt. Diskussioner forgrener sig og bliver mange-dimensionerede, fordi de foregår i det offentlige rum.

Bogen er en let bearbejdet udgave af forfatterens doktorafhandling, som hun forsvarede i 2019.

Fremkaldte kulturrum

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788741275536
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
01. maj 2019
Sider:
300
Redaktør:
Henrik Juul

ANMELDELSER

Ny disputats viser overbevisende, at positioner i offentlige debatter gensidigt kalder hinanden frem og påvirker hinanden gennem udtalelse, svar og modsvar.Der er få selvfølgeligheder i det offentlige rum. Alligevel virker flere af vores mest skattede kulturværdier intuitivt selvindlysende i dag. RUC-filosoffen Esther Oluffa Pedersen har skrevet en indsigtsfuld disputats om offentlig debat i tiden omkring Anden Verdenskrig, der netop viser, hvor lidt vi bør tage vores kulturværdier for givet, men hvorfor vi alligevel ofte kommer til det. (...) Pedersen afslutter sin fornemme disputats med i et længere kapitel at diskutere den omfattende debat om humanismebegrebet, der udspillede sig i tiden omkring Anden Verdenskrig. Det intense politiske klima før og under krigen medførte adskillige positioner i kulturrummet, der kritiserede klassisk dannelse for at være overflødige, høviske øvelser. Den slags sofistisk luksus virkede urimelig på mange venstreorienterede intellektuelle. (...) 

Fremkaldte kulturrum er en rig og facetteret afhandling, hvor forfatteren via grundighed og overblik har skabt et værk, der viser, at vores skattede frihedsrettigheder blev vundet gennem knaldhårdt arbejde i debatspalterne, og de må kontinuerligt forsvares og udbygges. Alle vi, der elsker åndsfrihed og demokrati, har meget at lære af denne bog.

Forsvaret finder sted på Roskilde Universitet den 4. oktober 2019.

Michael Agerbo Mørch

Information 

17. juni 2019

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies