• Print

Præstationssamfundet

ISBN: 9788741261737 (Bog)
ISBN: 9788741266466 (i-bog)
Udgivelsesår: 2016
Udgave: 1
Sider: 151
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Op mod en femtedel af den danske befolkning rammes af en depression i løbet af livet, og forbruget af antidepressiv medicin er eksploderet. Hvordan er vi nået et punkt, hvor depression er blevet en folkelidelse?

I Præstationssamfundet argumenterer Anders Petersen for, at opblomstringen af depressionsepidemien må ses på baggrund af, at præstation har fået status af ideal for det gode liv. Opblomstringen af depression er en seismograf for en tendens i tiden, hvor det er afgørende at gøre sig gældende og præstere på jobbet og i privatlivet. Det er ikke vigtigt, hvad man er god til, men det er altafgørende, at man ustandseligt præsterer optimalt inden for et eller andet. Det samfundsmæssige pres, som nutidens individer må håndtere og tage på sig, er grundstenen til en depressionsbølge.

Anders Petersen er lektor i sociologi på Aalborg Universitet og har i mange år forsket i depression som samfundsfænomen. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest Diagnoser (sammen med Svend Brinkmann, 2015).

 

Interviews med Anders Petersen

Hør interview med Anders Petersen i P1 Morgen, hvor han fortæller om bogen. Hør interview

Læs interview i Ugeskriftet A4: Måske er det samfundet, der er sygt? Ikke menneskene

Læs interview i Berlingske: Hurtigere, højere, stærkere: Vi skal alle præstere mere - og det gør os syge

Hør indslag i Radio 24/7 "Det Røde Felt". Hør program

Læs interview i Kristeligt Dagblad: Opråb fra sociolog: Vi har udviklet et samfund, der skaber depression og angst

Findes også som i-bog

Bogen er en del af serien Sociologi

Se alle bøgerne i serien her

Uddannelsesbladet

25-11-2016 Lotte Max Bank

"Denne ganske fremragende bog, Autismevenlig undervisning, henvender sig blandt andet til lærere og pædagoger, der underviser elever med autisme (ASF) i blandt andet almentilbud [...] Jeg undres lidt over rækkefølgen af de første fem kapitler, men dette skal ikke ødelægge min pointscore af bogen, som jeg giver fem stjerner. Læs bogen, som kan bringe en masse indblik i, hvad autismespektrumsforstyrrelse egentlig er."

Information

24-09-2016 Steen Nepper Larsen

Vi lever i et dynamisk samfund uden forpligtende endemål. Midt i denne ubestemthed eksisterer der dog en forpligtende og nærmest naturgiven normalmeter bestående af en række fordringer til det enkelte menneske: Vær produktiv! Præstér! Udnyt dine potentialer! Tag ansvar! Realisér dig selv på en tilregnelig måde! Vær modstandsdygtig (resilient)! Således ser samfundsdiagnosen ud i bogen Præstationssamfundet af sociologen Anders Petersen fra Aalborg Universitet."

Kristeligt Dagblad

23-09-2016 Sørine Gotfredsen

"Bogens første del er mest vellykket. Her beskriver Anders Petersen forskellige aspekter af depressionen, der for eksempel i romantikken ikke blev set som noget ubetinget negativt. Den blev også forbundet med en dybere erkendelse, der kunne føre til realisering af det inderlige og kreative i mennesket. I dag forbindes depressionen på helt anderledes vis med nederlag og fiasko."

Bagsidetekst

Præstationssamfundet

Engang kronede danskerne sig som verdens lykkeligste folk. Men depressioner hærger landet, og mere end en femtedel af befolkningen kommer på antidepressiv medicin før eller siden. Sociologen Anders Petersen fra Aalborg Universitet er aktuel med bogen ‘Præstationssamfundet’, hvor han ser depressioner som en seismograf for en tendens i tiden, hvor det er afgørende at gøre sig gældende og præstere på jobbet og i privatlivet. 

Det Røde Felt - Lars Trier Mogensen, Radio24syv

Hør programmet her

 

Præstationssamfundet gør os deprimerede

»De voksende krav og forventninger til mennesker i præstationssamfundet skubber flere og flere mennesker ud over kanten og ned i depressionen. Når vi oplever en bølge af depressioner, skyldes det, at depressionen er den diametrale modsætning til præstationen. Depressionen er ineffektiv, langsom og rigid – alt det, du ikke må være i præstationssamfundet. I den forstand er depressioner en reaktion på kravet om at skulle præstere hele tiden«. Sådan lyder det fra Anders Petersen, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet og forfatter til den nye bog ’Præstationssamfundet’.

Politiken, 3. september 2016

Læs hele interviewet

 

Måske er det samfundet, der er sygt? Ikke menneskene

Selvfølgelig kan vi beslutte at gøre op med det evige præstationspres og det medfølgende boom i antallet af depressioner. Hvis vi vil. Danmark har jo tidligere været foregangsland – f.eks. indenfor arbejdsmarked, ligestilling og socialpolitik, siger sociolog Anders Petersen.

Ugebrevet A4, 5. september 2026

Læs hele artiklen

 

Opråb fra sociolog: Vi har udviklet et samfund, der skaber depression og angst

Du skal hele tiden præstere bedre, holde dig udviklingsparat og blive en bedre version af dig selv. Og hvis ikke det lykkes, er det din egen skyld. Sådan beskriver sociolog Anders Petersen det præstationssamfund, som han mener, er årsag til, at depression i dag er en folkesygdom

Kristeligt Dagblad, 22. august 2016

Læs hele interviewet

  

Hurtigere, højere, stærkere: Vi skal præstere mere - og det gør os syge

Optimale præstationer er blevet idealet for det gode liv, men sociolog Anders Petersen gør i sin nye bog op med et forkvaklet menneskesyn forstret af et universelt krav om altid at præstere.

Berlingske, 27. august 2016

Læs hele artiklen

Gør præstationssamfundet os syge?

Hør og dowload gratis podcast med Anders Petersen

Hør podcast


 

    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.