• Print

Hvad skal vi svare?

,

ISBN: 9788741269818 (Bog)
ISBN: 9788741271668 (i-bog)
Udgivelsesår: 2017
Udgave: 1
Sider: 212
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Mon ikke det hele ender med at gå okay? Tesla udvikler sikkert noget teknologi, der løser alle problemerne. Der bliver nok forhandlet en ny traktat. På intet tidspunkt i menneskets historie er det jo gået bedre.

Det er godt at være optimist. Men spørgsmålet er, om det også gælder, når der ikke er nogen grund til optimisme. Svaret er nej. Jubeloptimisme er i dag en effektiv mekanisme til at fjerne fokus fra en hidtil uset rovdrift på mennesker og natur. Vores børn spørger: ”Det går da godt, ikke?” Hvad skal vi svare?

Rasmus Willig er lektor i sociologi ved Roskilde Universitet. Han har tidligere udgivet bøgerne Til forsvar for kritikken (2007), Umyndiggørelse (2009), Kritikkens U-vending (2013) og Afvæbnet kritik (2016).

Arne Johan Vetlesen er professor i filosofi ved Oslo Universitet. Han har tidligere bl.a. udgivet Omsorgens etik (2000, med Jan Olav Henriksen), Hvad er etik? (2008), Angsten for opdragelse (2014, med Per Bjørn Foros) og Om ondskab (2017).

Point of View International

10-11-2017 

Thomas Milsted

"Når man har lavet en brugsanvisning til, hvordan man redder verden, burde den ikke være genstand for en egentlig anmeldelse. Så skal den bare have seks stjerner. Alene for væsentligheden.

[...]

Når den samtidig, afsnit for afsnit, sparker benene væk under en. Fylder kroppens blodårer med den sorteste og ikke mindst dårligste samvittighed, står det næste hold stjerner parat."

Læs hele anmeldelsen og interviewet med Rasmus Willig her.

Kristeligt Dagblad

10-11-2017 

Milan Højlund Ganesan

"Børn spørger: ”det går da godt, ikke?” To professorer fra henholdsvis Oslo og Roskilde giver et svar i Svend Brinkmanns anden anbefaling:

”Bogen er et samfundsvidenskabeligt og filosofisk kampskrift, der kritiserer vores rovdrift på mennesker og natur i lyset af klimakrisen. Titlen refererer til forældres rådvildhed, når børnene spørger: ”klarer vi den? Går det ikke meget godt?” Det er en meget pessimistisk og nødvendig bog.”"

Bogvægten

06-11-2017 

Birte Strandby

"Hvad skal vi svare? handler om det dilemma vi stadigt står i, fordi vi ikke er kommet meget længere, end vi var da Brundtland-rapporten blev udarbejdet i 1987, skønt truslerne, klimaet, forureningen forværres dagligt.

Forfatterne beskriver dagens scenarie som en fuglekøje – en fælde der er lavet til at indfange vildænder. I denne aktuelle fuglekøjemodel med ni ruser er det mennesker, os, der er fanget. For eksempel er vi fanget af forbrug, af fossile brændstoffer, af sociale medier og i benægtelse. Interessant er naturligvis forbruget, hvor vi med stor ihærdighed lader os definere af ting."

Læs hele omtalen her.

Politiken

04-11-2017 

Svend Brinkmann

"Jeg har læst ' Hvad skal vi svare?', som Rasmus Willig har skrevet sammen med Arne Johan Vetlesen.

Bogen er som et nødvendigt slag i ansigtet, og jeg glæder mig til at møde Willig, der er en sjældent engageret samfundsforsker"

Information

16-10-2017 

Jørgen Steen Nielsen

"Det er ikke for børn. Sociologen Rasmus Willig og filosoffen Arne Johan Vetlesen er begge fædre, og de har sammen skrevet bogen Hvad skal vi svare?, der handler om den uheldsvangre tilstand for den verden, deres børn skal arve.

[...]

De håber, at deres kompromisløse kritik af tingenes tilstand kan være med til at udløse den reaktion – det raseri – der kan bane vej for et kursskifte og dermed give børnene et svar. For kun raseriet – kombineret med kærligheden til børnene, naturen, det levende – kan redde os. Men det er en bog skrevet til de voksne, forældrene. Det er ved gud ikke læsning for børn.

»Arne Johan har sagt, at hver gang han taler om det her, så vender han sig om for at se, om der er børn til stede. Så voldsomt er det,« siger Rasmus Willig."

Politiken

15-10-2017 

Mette Højbjerg

"De fleste af os er fanget i en falsk optimisme på klodens vegne. Vi tror, det hele nok skal gå, men vi lyver for os selv og vores børn, og nogle af os kan ikke holde det ud længere, lyder det fra filosoffen Arne Johan Vetlesen og sociologen Rasmus Willig, der i en ny bog leverer en opsang til forældre, der satser på, at klimakrisen snart går over af sig selv

[...]

Selv om Vetlesen og Willig er forskere på henholdsvis Universitetet i Oslo og Roskilde Universitet, er deres nye fælles bog ikke det, man normalt forbinder med forskning. Men deres ærinde er også et andet end at vise nye forskningsresultater frem. De har lagt al deres tidligere forskning sammen med deres personlige indignation over verdens tilstand og bekymringen for deres børn i et forsøg på at komme ud af deres egen komfortzone. Det har helt enkelt været en nødvendighed for dem at skrive denne bog, siger Rasmus Willig."

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.