• Print

Pigen der hoppede ud af sin krop

en bog om dissociation

ISBN: 9788741258263 (Bog)
ISBN: 9788741260334 (i-bog)
Udgivelsesår: 2014
Udgave: 1
Sider: 320
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Hvad er dissociation?

Dissociation beskriver et split mellem bevidstheden og hele eller dele af kroppen, eventuelt i form af hukommelsestab, og det opstår formentlig som et neurologisk forsvar mod sansningen og integrationen af uudholdelige, ekstremt ubehagelige oplevelser.

Dissociation er derfor som udgangspunkt en god ting, der forhindrer, at vi bliver overvældet i situationen; det er først, når fænomenet ikke går væk igen, at det skaber problemer.

Bogens indhold

Ved hjælp af forskellige teorier, der bygger på omfattende videnskabelig forskning, og talrige casebeskrivelser, omtales dissociation og forskellige typer af traumer, herunder udviklingstraumer.

Det belyses, hvordan de kan disponere for tilstande som f.eks. PTSD og andre multisystem-lidelser som f.eks. fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom – lidelser, som både omfatter psyken og den fysiske krop. Desuden beskrives terapiformen Somatic Experiencing, der har vist sig effektiv i behandlingen af traumer.

Hvem kan have glæde af bogen?

Bogen henvender sig til psykologer, psykoterapeuter og andre faggrupper, der møder traumatiserede klienter i deres praksis, og til de mennesker, der selv har oplevet dissociation.

Bodil Claesson

Klinisk psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi. Hun har haft egen praksis siden 1983, og i de sidste mange år har hun hovedsagelig beskæftiget sig med Somatic Experiencing-terapi.

Psykolog Nyt

24-11-2014 Marianne Thorborg Ottosen

"Bogen er en gave til alle med interesse i krop/sind-forbindelsen og i kropsorienteret psykoterapi og kan endvidere berige medarbejdere i de hjælpende professioner inden for sundhedssektoren, den sociale sektor samt i undervisningssektoren: Alle med indflydelse på og ansvar for, hvordan mennesker bliver behandlet. [...] Jeg er imponeret over den pædagogik, forfatteren benytter til at formidle det komplicerede teoretiske og neurofysiologiske fundament. Hun bruger fx forskellige tekstfarver til forskellige neurofysiologiske dele. I teksten pendulerer hun mellem klienternes psykiske oplevelser, terapiprocesserne med nærhed, kontakt, empati, til tider kropslig omsorg, psykoedukation, drømmearbejde med mere og de teoretiske overvejelser."

Omhu fra Center for Oligofrenipsykiatri

25-09-2014 Ea Bøhm Jepsen

"Bodil Claesson har skrevet en medrivende bog udfra en stor faglig viden og klinisk erfaring.
[...]alt i alt en god og informativ bog, som fagfolk og til dels også de traumatiserede kan få megen forstand af. Det er tydeligt, at forfatteren brænder for sit felt med stor viden og klinisk erfaring.
Og hvorfor anmeldelse af denne bog i et oligofreni-baseret blad? Jo, bogen er i høj grad relevant, netop for denne gruppe mennesker, som også kan have traumatiske oplevelser og ofte endnu sværere ved at verbalisere en psykisk smerte endsige forklare, at det er sket. Kropslige reaktioner, pludselig lammelse, døvhed eller andre ændringer i adfærden kan måske forklares ud fra dette."

Politiken

31-08-2014 Svend Brinkmann

"Især den kognitive adfærdsterapi er blevet udbredt, da den angiveligt hviler på evidensbaseret grundlag, og til gengæld er den farverige palet af terapier som psykoanalyse, gestaltterapi og primalterapi udgrænset til periferien. Hvis man savner de farverige terapeutiske stemmer, vil man sandsynligvis få meget ud af Bodil Claessons nye bog om dissociation. [...] De mest spændende bøger om psykoterapi er oftere skrevet af praktikere end af forskere. Og Claessons bog er ingen undtagelse. Der er virkelig mange og velskrevne passager, hvor vi følger hendes klienter gennem vanskelige traumer og livssituationer og til de helende terapiforløb."

Her kan du hente bogens figurer i PowerPoint

Hent figurer

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.