• Print

Neuroaffektiv udviklingspsykologi 1

Makro- og mikroregulering

ISBN: 9788741257785 (Bog)
ISBN: 9788741264349 (i-bog)
Udgivelsesår: 2016
Udgave: 1
Sider: 175
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Trilogien om Neuroaffektiv udviklingspsykologi har fokus på, hvordan børn udvikler deres følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale potentiale. Mennesket har et enormt medfødt potentiale til at udvikle sig, og hvordan man udvikler sig, afhænger af, hvordan man stimuleres.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi 1 - Makro- og mikroregulering beskriver de små usynlige samspilsprocesser, hvor forældre og spædbørn sekund for sekund synkroniserer sig med hinanden.

Bogen fokuserer på forbindelsen mellem på den ene side børns medfødte forudsætninger og temperament, og på den anden side forældres måde – bevidst eller ubevidst - at træne deres børns kompetencer på.

Bagsidetekst

Trilogien, Neuroaffektiv udviklingspsykologi, handler om, hvordan børn udvikler deres følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale potentiale. Børn fødes med et enormt udviklingspotentiale, og for at kunne realisere dette potentiale har de brug for stimulation.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi 1,2 og 3 følger en progressiv beskrivelse af de samme fem menneskeskæbner, fra de bliver født, til de når ind i voksenalderen, men bøgerne kan også læses enkeltvis.

På bøgernes hjemmeside ligger videoklip, der illustrerer centrale psykologiske begreber.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi 1, Makro- og mikroregulering beskriver de små usynlige samspilsprocesser, hvor forældre og spædbarn sekund for sekund synkroniserer sig med hinanden. Forbindelsen mellem på den ene side barnets medfødte forudsætninger og temperament og på den anden side makro- og mikroreguleringsprocesserne danner allerede inden 1-årsalderen det tilknytningsmønster, der bliver bestemmende for dets senere udvikling.

    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.