• Print

Mentalisering i pædagogik og terapi

Janne Østergaard Hagelquist og Marianne Køhler Skov
Redaktører:
Forfattere: ,

ISBN: 9788741257204 (Bog)
ISBN: 9788741259994 (i-bog)
Udgivelsesår: 2014
Udgave: 1
Sider: 267
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Denne bog er en indføring i begrebet mentalisering med fokus rettet mod udsatte børn og unge.

Bogen viser, hvordan mentalisering kan anvendes i både pædagogik og terapi, og den præsenterer fire temaer, hvor nogle af de klassiske problemstillinger, man oplever i mødet med udsatte børn og unge, bliver beskrevet.

Temaerne er:

  • Transgenerationelle traumer
  • Vold
  • Løgn
  • Overgangen til voksenlivet

I forhold til hvert tema beskriver forfatterne, hvordan man kan arbejde pædagogisk og terapeutisk ud fra en mentaliseringsbaseret tankegang i forhold til disse problemstillinger. Teorien bliver illustreret med en række casehistorier.

Bogens målgruppe

Bogen henvender sig til socialrådgivere, psykologer, pædagoger og familiebehandlere.






...mange tankevækkende og lærerige bud på tilgangen til traumatiserede børn og unge

Sygeplejersken
Mentalisering i pædagogik og terapi
Fra reception:
Janne Østergaard Hagelquist fortæller om løgnen

Kan også købes som i-bog

Janne Østergaard Hagelquist

Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Udgav i 2012 bogen Mentalisering i mødet med udsatte børn.

Marianne Køhler Skov

Marianne Køhler Skov er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i klinisk psykologi. Hun arbejder med udsatte unge og voksne og har særlig erfaring med udredning og behandling af traumatiserede flygtninge. Er tilknyttet VISO (Socialministeriets specialenhed for udsatte voksne) som konsulent.

Janne Østergaard Hagelquist
Marianne Køhler Skov

Psykolog Nyt

03-12-2014 Line Sangild Thimmer

"Ny bog giver et godt indblik i, hvilke mekanismer traumer afføder hos udsatte børn og unge, og hvordan man kan handle pædagogisk og terapeutisk på denne viden. Forfatterne giver glimrende indblik i de problemstillinger, man oplever i mødet med udsatte børn og unge, og en række illustrative cases gør det enkelt for læseren at leve sig ind i de enkelte temaer. Pointen omkring at bruge anonyme, men virkelige historier sætter liv bag teorierne og øger forståelsen for de udsatte børn og unge og for deres af og til uhensigtsmæssige adfærd. Bogens gennemgående ærinde er at bringe opmærksomhed til traumer og omsorgssvigts mangeartede konsekvenser og samtidig bringe anerkendelse, håb og respekt til udsatte børn og unges udviklingspotentiale – uanset aktuelle problemer og udviklingsprofil.
Bogen har succes med at give dybere forståelse for mentaliseringens potentiale og teori, der grundlæggende hviler på et fundament af tilknytningsteorier, neuropsykologi, systemisk og analytiske tænkning såvel som teorier om selvets dannelse. Der balanceres mellem teoretisk dybde og case-behandling, så læseren både bliver beriget i metaperspektivet og i det daglige møde med børn og unge. Fremstillingen er velskrevet og let tilgængelig, og der er en god litteraturliste, som kan give afsæt til videre udforskning af mentalisering som begreb.
Målgruppen er primært professionelle, der arbejder med udsatte børn og unge, men budskabet mener jeg har langt større potentiale i udbredelse inden for både folkeskoler, børnehaver og generelt i arbejdsmiljøer. Alt i alt et spændende budskab og en velskrevet bog, der fint knytter sammenhæng mellem teori, cases og intervention i praksis."

Sygeplejersken

01-08-2014 Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

"Et af de fire temaer, som denne bog behandler, er løgne. Børn, som udsættes for seksuelle overgreb og vold, overlades ofte uden voksenstøtte til at forstå den voldsomme og traumatiske hændelse, de har været udsat for." [...] "Foruden løgne beskæftiger forfatterne sig med tre andre temaer: transgenerationelle traumer, vold og overgangen til voksenlivet. Klangbunden er, som titlen på bogen angiver: mentaliseringsbaseret pædagogik og terapi." [...] "Hvad dette begreb dækker over, vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men anbefale at man læser mere om det i denne bog, som har mange tankevækkende og lærerige bud på tilgangen til traumatiserede børn og unge."

Folkeskolen

01-08-2014 Flemming Platz

"Bogen er omfattende, men er skrevet i et let tilgængeligt sprog, og der er en god litteraturliste. Som professionel lærer vil jeg vælge at bruge registeret. Her kan jeg finde netop de problematikker, jeg står i med et barn, en ung eller en voksen med et bestemt traume." [...] "[Der er] en fin sammenhæng mellem teori, cases og intervention i praksis. Forfatternes gennemgående pointe er her at forstå og indgå i et mentaliserende samspil med børn og unge. Det mener jeg, de har ramt godt."

Hjemmeside

På mentalisering.hansreitzel.dk kan du finde oplysninger om de forfattere, der har skrevet om mentalisering om deres bøger. Du kan bl.a. også finde skemaer, videoer mm.

Bagsidetekst
Denne bog er en indføring i begrebet mentalisering med fokus rettet mod udsatte børn og unge. Bogen viser, hvordan mentalisering kan anvendes i både pædagogik og terapi, og den præsenterer fire temaer, hvor nogle af de klassiske problemstillinger, man oplever i mødet med udsatte børn og unge, bliver beskrevet. Temaerne er: • Transgenerationelle traumer • Vold • Løgn • Overgangen til voksenlivet I forhold til hvert tema beskriver forfatterne, hvordan man kan arbejde pædagogisk og terapeutisk ud fra en mentaliseringsbaseret tankegang i forhold til disse problemstillinger. Teorien bliver illustreret med en række casehistorier. Mentalisering i pædagogik og terapi henvender sig til socialrådgivere, psykologer, pædagoger og familiebehandlere. Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Udgav i 2012 bogen Mentalisering i mødet med udsatte børn. Marianne Køhler Skov er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i klinisk psykologi. Hun arbejder med udsatte unge og voksne og har særlig erfaring med udredning og behandling af traumatiserede flygtninge. Er tilknyttet VISO (Socialministeriets specialenhed for udsatte voksne) som konsulent.
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.