• Print

Mentalisering i mødet med udsatte børn

ISBN: 9788741255835 (Bog)
Udgivelsesår: 2012
Udgave: 1
Sider: 236
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

"Mentalisering i mødet med udsatte børn" handler om, hvad det betyder for et barns evne til at mentalisere, når det i barndommen udsættes for omsorgssvigt og traumer.

Det får du ud af at læse bogen

Du lærer, hvordan du bedst kan møde omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge, og hvordan du kan anvende den nyeste viden om mentalisering og traumer i behandlingen af disse børn.

Bogens opbygning

Forfatteren har samlet den nyeste teori om mentaliseringsbaseret behandling og gjort de komplicerede teorier lettere tilgængelige. Bogen indeholder mange cases fra forfatterens egen praksis. De respektive teorier tilegnes et kapitel hver og efterfølges hver især af et kapitel, hvor en case viser, hvordan man kan bruge teorien i praksis.

Målgruppe

Mentalisering i mødet med udsatte børn henvender sig til socialrådgivere, psykologer, pædagoger, skolelærere, plejeforældre, familiebehandlere og politifolk. Professionelle, som arbejjder med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge.

Janne Østergaard Hagelquist

Janne Østergaard Hagelquist er privatpraktiserende psykolog og har stor erfaring i at vejlede og undervise professionelle, der arbejder med omsorgssvigtede børn og unge.

Hun er leder på Center for Mentalisering som har til formål at udbrede viden om mentalisering samt anvendelsen af mentaliseringsbaseret behandling i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne.

Gå til Center for Mentaliserings hjemmeside, klik her

Du kan også følge dem på facebook, klik her

Psykolog Nyt

04-10-2012 Anne Agerbo Østergaard

"I mødet med udsatte og traumatiserede børn har vi som professionelle en unik mulighed for gennem mentaliseringsbaseret terapi og pædagogik at hjælpe disse børn med at blive sunde, sociale, relationskompetente og fuldgyldige medlemmer af samfundet. Viden støtte og inspiration hertil kan hentes i "Mentalisering i mødet med udsatte børn" - en fremragende bog, den første af sin art på dansk. [...] Bogen lykkes rigtig godt med at balancere mellem dybde og metaperspektiv, som læser får man dermed kvalitet og kvantitet på en gang. [...] Der er meget og varieret hjælp at hente i denne bog omkring interventioner - både pædagogiske og terapeutiske. [...] Man kunne godt give sig ´til at lede efter kritikpunkter, men bogen er så velskrevet og dens budskab så væsentligt, at det ikke giver så meget mening."

Politiken

07-04-2012 Svend Brinkmann

"Børn, der har været udsat for traumer eller omsorgssvigt, vil ofte have problemer med at mentalisere, dvs. med at forstå egne og andres mentale tilstande, og [Janne Østergaard] beskriver indsigtsfuldt teorien bag mentalisering og giver eksempler på praktisk arbejde ud fra teorien. Bogen er letlæst og er fuld af illustrative eksempler og kan anbefales til alle, der arbejder professionelt med udsatte børn og unge."

folkeskolen.dk

13-03-2012 Flemming Platz

"Det er en god bog med mange gode eksempler.[...] Sammenfattende er bogen et godt bud på en forståelse af de børn, vi møder i skolen, som ikke kan mentalisere. [...] Bogen giver en glimrende forforståelse og klæder læseren på til at interagere passende pædagogisk i dagligdagen. Endvidere klæder den læseren på til at vurdere, om det er nødvendigt at tage kontakt til socialforvaltning og andre aktører."

DBC - Lektørudtalelse

16-02-2012 Alma Lind Jensen

"Bogen henvender sig til alle, der professionelt kommer i berøring med udsatte børn: skolelærere, socialrådgivere, pædagoger, politifolk, plejeforældre, advokater etc., idet bogen handler om mødet med barnet, og hvordan man kan skabe en kommunikation, der fungerer - til gavn for barnet. [...] På et velfunderet fagligt grundlag viderebringes her mentaliseringsmodellen til brug for behandling af børn og unge, der har været udsat for alle former for svigt og traumatisering."

Bogen er letlæst og er fuld af illustrative eksempler og kan anbefales til alle, der arbejder professionelt med udsatte børn og unge.

Svend Brinkmann i Politiken

Ved at klikke på nedenstående link, får du adgang til alle bogens figurer i PowerPoint:

Bogens figurer

Hjemmeside

På mentalisering.hansreitzel.dk kan du finde oplysninger om de forfattere, der har skrevet om mentalisering om deres bøger. Du kan bl.a. også finde skemaer, videoer mm.

Bagsidetekst
Det psykologiske begreb mentalisering betyder at have opmærksomhed på mentale tilstande, følelser, behov og tanker hos sig selv og andre. I denne bog beskriver forfatteren, hvad det betyder for et barns evne til at mentalisere, når det udsættes for omsorgssvigt og traumer. Bogen fremstiller på en lettilgængelig måde, hvordan barnet gennem sin udvikling, i samspil med sine forældre, lærer at mentalisere. Forfatteren viser desuden, hvordan man kan møde omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge, og hvordan man kan anvende den nyeste viden om mentalisering og traumer i behandlingen af disse børn. En lang række bevægende casehistorier leder læseren gennem det teoretiske stof. Mentalisering i mødet med udsatte børn henvender sig til socialrådgivere, psykologer, pædagoger, skolelærere, plejeforældre, familiebehandlere og politifolk. Janne Østergaard Hagelquist er privatpraktiserende psykolog og har stor erfaring i at vejlede og undervise professionelle, der arbejder med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge.

Bogen er letlæst og er fuld af illustrative eksempler og kan anbefales til alle, der arbejder professionelt med udsatte børn og unge.

Svend Brinkmann i Politiken
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.