• Print

Mentalisering i klinisk praksis

,,

ISBN: 9788741252568 (Bog)
Udgivelsesår: 2010
Udgave: 1
Sider: 428
Bestil vurderingseksemplar

At mentalisere vil sige at forstå adfærd som udtryk for mentale tilstande som tanker og følelser. Denne bog giver en udførlig redegørelse for begrebet mentalisering og dets anvendelse i klinisk praksis.

Forfatterne lægger op til, at mentalisering betragtes som grundlaget for alle psykoterapeutiske handlinger, og ønsker med bogen at styrke fundamentet for psykoterapeutisk praksis.

 

Udviklingen af interessen for mentalisering er sket i tre bølger. Den første bølge kom, da Uta Frith, John Morton og deres medarbejdere beskrev mentaliseringsvanskeligheder som det centrale psykologiske problem i forbindelse med autisme. Kort tid efter skabte Peter Fonagy, Mary Target og deres kolleger bølge nummer to ved at anvende mentaliseringsbegrebet i forbindelse med traumerelateret udviklingspsykologi, sådan som den kom til udtryk i borderline-personlighedsforstyrrelse. Nu er der så ved at danne sig en tredje bølge med henblik på at inddrage mentalisering i det kliniske arbejde med et bredere spektrum af forstyrrelser, behandlingsmodaliteter og teoretiske tilgange.

 

 

Bogens første del er en grundig gennemgang af den forskningsmæssige og teoretiske litteratur af relevans for mentalisering, herunder dens mange aspekter og relationer til beslægtede begreber, dens udviklingsmæssige udspring i tilknytningsforhold og dens neurobiologiske forankring. Bogens anden del omhandler mentaliserende interventioner i psykoterapi, og hvordan disse anvendes i fx traumebehandling, terapi med børn og deres forældre, behandling af borderline-personlighedsforstyrrelse, psykoedukation og i forebyggelse af fx voldelig adfærd.

 

Bogen henvender sig til faggrupper, der arbejder med mennesker, særligt i terapeutiske sammenhænge, herunder psykologer, psykiatere, psykoterapeuter. Den forsyner praktikere med alt, hvad de har brug for at vide om mentaliseringsbaseret behandling. 

 

Jon G. Allen

, Peter Fonagy og Anthony W. Bateman

er alle tre professorer og de største internationale kapaciteter inden for mentaliseringsbaseret terapi.

Hjemmeside

På mentalisering.hansreitzel.dk kan du finde oplysninger om de forfattere, der har skrevet om mentalisering om deres bøger. Du kan bl.a. også finde skemaer, videoer mm.

Jon G. Allen

Jon G. Allen, ph.d., er professor i psykiatri ved The Menninger Department of Psychiatry and Behavioral Sciences på Baylor College of Medicine og chefpsykolog på Menninger-klinikken i Houston, Texas. Han arbejder med psykoterapi, diagnostiske konsultationer, psykoedukation og forskning, især vedrørende traumerelaterede
forstyrrelser og depression. Han er tidligere redaktør af Bulletin of the Menninger Clinic, medredaktør af Journal of Trauma and Dissociation og medlem af den redaktionelle konsulentgruppe ved tidsskriftet Psychiatry; han er ligeledes konsulent for en række fagtidsskrifter og forlag. Han har skrevet og været medforfatter
af talrige faglige artikler, antologikapitler og bøger om traumerelaterede problemer, depression, psykoterapi, hospitalsbehandling, den terapeutiske alliance, psykologisk testning, neuropsykologi og følelsesliv.

Peter Fonagy 

Peter Fonagagy, ph.d., FBA, er Freud Memorial Professor i psykoanalyse og leder af afdelingen for klinisk sundhedspsykologi på University College London. Han er leder af Anna Freud-centret og konsulent for The Child and Family Program ved The Menninger Department of Psychiatry and Behavioral Sciences på Baylor College
of Medicine. Han er formand for Postgraduate Education Committee i International Psychoanalytic Association og medlem af British Academy. Han er klinisk psykolog og fungerer som læreranalytiker og supervisor i British Psychoanalytical Society i forbindelse med analyse af børn og voksne. Hans arbejde integrerer empirisk forskning med psykoanalytisk teori, og hans kliniske interesser samler sig om borderline-psykopatologi, voldelig adfærd og tidlige tilknytningsforhold. Han har udgivet mere end 300 artikler og antologikapitler og har skrevet eller redigeret adskillige bøger.

Anthony W. Bateman

Anthony W. Bateman, M.A., FRCPsych, er Consultant Psychiatrist in Psychotherapy, Halliwick Unit, St. Ann’s Hospital, Barnet, Enfield, og ved Haringey Mental Health Trust; gæsteprofessor ved University College London og ekstern psykiatrisk konsulent ved The Menninger Department of Psychiatry and Behavioral Sciences på Baylor College of Medicine. I samarbejde med Peter Fonagy har han udviklet mentaliseringsbaseret behandling for borderline-personlighedsforstyrrelse og er i færd med at gennemføre klinisk forskning vedrørende effekten af denne behandling. Han er ekspertmedlem af en udviklingsgruppe under National Institute for Clinical Excellence (NICE), som udarbejder retningslinjer for behandling af borderline-personlighedsforstyrrelse i Storbritannien. Han har skrevet talrige forskningsartikler og antologikapitler om personlighedsforstyrrelse og brugen af psykoterapi i psykiatrisk praksis. Han er forfatter eller medforfatter af en række bøger.

www.auhrsskov.dk

17-11-2010 Lillian Thomsen - Sygeplejerske

"Bogen kan anbefales, såfremt man ønsker at fordybe sig i mentalisering som terapi. Den gav mig ofte anledning til eftertanke [...]"

Bagsidetekst
At mentalisere vil sige at forstå adfærd som udtryk for mentale tilstande som tanker og følelser. Denne bog giver en udførlig redegørelse for begrebet mentalisering og dets anvendelse i klinisk praksis. Forfatterne lægger op til, at mentalisering betragtes som grundlaget for alle psykoterapeutiske handlinger, og ønsker med bogen at styrke fundamentet for psykoterapeutisk praksis. Bogens første del er en grundig gennemgang af den forskningsmæssige og teoretiske litteratur af relevans for mentalisering, herunder mentaliseringens mange aspekter og relationer til beslægtede begreber, dens udviklingsmæssige udspring i tilknytningsforhold og dens neurobiologiske forankring. Bogens anden del omhandler mentaliserende interventioner i psykoterapi, og hvordan disse anvendes i fx traumebehandling, terapi med børn og deres forældre, behandling af borderlinepersonlighedsforstyrrelse, psykoedukation og i forebyggelse af fx voldelig adfærd. Mentalisering i klinisk praksis henvender sig til faggrupper, der arbejder med mennesker, særligt i terapeutiske sammenhænge, herunder psykologer, psykiatere og psykoterapeuter. Den forsyner praktikere med alt, hvad de har brug for at vide om mentaliseringsbaseret behandling. Jon G. Allen, Peter Fonagy og Anthony W. Bateman er internationale kapaciteter inden for mentaliseringsbaseret terapi.
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.