• Print

Livets dilemmaer

En bog om eksistentiel psykologi

ISBN: 9788741252216 (Bog)
Udgivelsesår: 2009
Udgave: 1
Sider: 248
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Hvordan er det muligt at udvikle en mere fuldtonet eksistens, at opnå en mere intens følelse af at være i live, at møde modgang uden at vælte omkuld, at komme tættere på tilstande af lykke og kærlighed og at anerkende, hvad der er godt og dårligt i ens tilværelse?

Bogens intention

Denne bog er en invitation til at udforske menneskelivets dilemmaer og udfordringer. Hvert kapitel omhandler et af livets afgørende dilemmaer, giver begreber til at beskrive det, teorier til at forstå det og eksempler til at illustrere, hvad dilemmaet handler om, og hvordan vi kan møde denne specifikke udfordring i vores eget liv og – hvis vi i vores professionelle liv hjælper andre mennesker – i vore klienters eller patienters liv.

Bogens opbygning

Hvert kapitel omhandler et af livets afgørende dilemmaer, giver begreber til at beskrive det, teorier til at forstå det og eksempler til at illustrere, hvad dilemmaet handler om, og hvordan vi kan møde denne specifikke udfordring i vores eget liv og – hvis vi i vores professionelle liv hjælper andre mennesker – i vore klienters eller patienters liv.

Folkeuniversitetet

Forelæsningsrække der tager udgangspunkt i Livets dilemmaer

I Emdrup med start d. 6. november 2016, læs mere her

Bo Jacobsen

Bo Jacobsen er professor ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hans særlige forskningsinteresse er eksistentiel psykologi, og som dr.phil. har han stået i spidsen for adskillige projekter om psykologiske og eksistentielle problemer. Han er også praktiserende psykolog og specialist i psykoterapi. Som forfatter har han udgivet en lang række artikler og bøger om psykologiske, sociologiske og pædagogiske emner.

Foto af Bo Jacobsen
Bo Jacobsen

www.auhrisskov.dk

17-11-2010 Julie Albeck

"Som læser bliver man således taget ved hånden og ført igennem "alle" livets store spørgsmål, og kan føle sig helt opløftet undervejs. Det er tydeligt, at forfatteren er hjemme i disse spørgsmål[...]" "Alt i alt er jeg dog meget glad for at have læst bogen, og den satte virkelig mange tanker i gang og på plads undervejs. Jeg skal afgjort læse den flere gange. Jeg er sikker på, der vil være noget at hente, hver gang man selv eller en pårørende står i et eksistentielt dilemma."

Psykolog Nyt 11, 2010

22-06-2010 Irene Christensen

"Bogen fungerer særdeles godt i forhold til at indfange menneskets 'ståen i forhold til verden' via de omtalte livsdilemmaer. Hvad betyder fx grænser og modgang for menneskets mulighed for at opleve lykke? Kan kærlighed og aleneværen kombineres? osv." "[...]Personligt kan jeg allerbedst lide det progressive indhold i kapitlet om kærlighed og aleneværen, hvor forfatteren blandt flere andre interessante studier fremhæver Prasinos og Tittlers fund fra 1984: Kærlighedsstil vokser ud af og er en afspejling af individets overordnede eksistentielle holdning."

Sygeplejersken 4, 2010

02-03-2010 Jorit Tellervo, Palliativt Videncenter

"Bogen har føltes som at finde en rigtig god ven, der har sagt kloge ord, lyttet til mine ordløse overvejelser, taget mig ved hånden og inspireret mig til at tænke nye tanker om frihed, ensomhed, døden og livets mening. Filosofiske overvejelser i mødet med dagligdagens dilemmaer fortalt engageret og tilgængeligt. Bo Jacobsens nye bog om eksistentielle dilemmaer fortjener superlativerne."

Kulturkapellet.dk

23-02-2010 Signe Marie Bonnerup Hansen

"en vigtig bog i dagens samfund, hvor vi ofte glemmer, at det perfekte ikke findes, og at det er ganske normalt at opleve kriseperioder i sit liv ... Bogen er gennemgående letforståelig, og Jacobsen må anerkendes for at få psykologiske teorier ført fra vanskeligt til forståeligt."

Arbejderen

23-02-2010 Eigil Nielsen

"Den fagligt meget interesserede kan glæde sig over de mange henvisninger til anerkendte psykologer og deres - undertiden modstridende - overvejelser, men man kan også få stort udbytte af bogen uden at have denne specifikke interesse. Til syvende og sidst er det jo alment menneskelige problemer, Bo Jacobsen behandler, og det gør han godt. Enhver læser vil få inspiration til undervejs at tage dele af egen tilværelse op til nøjere overvejelse - og det er måske ikke så galt!"

DBC - Lektørudtalelse - uge 40 2009

05-01-2010 Lis Pedersen

"[...] en spændende bog for den dedikerede læser, og for fagmanden/den studerende er der meget stof at arbejde videre med."

www.dknyt. 17.12.09

18-12-2009 Paul Hegedahl

"Denne bog ligger klasser over de mange populære bøger om personlig udvikling og om, hvordan opnår den ene eller anden form for succes og velstand. Den er bygget over en sjælden set - men særdeles velkommen - integration af seriøs og dyb viden om teori samt en række autentiske eksempler fra hverdagens praksis med en bred vifte af eksempler. Den er præget af en klar etisk holdning."

Pressen skrev

17-12-2009 

Bogens engelsksprogede forlæg er blevet anmeldt og bedømt internationalt med disse formuleringer:
Jeg holdt virkelig af at læse denne bog… Jeg lærte en masse nyt. Det er en bog, jeg vil vende tilbage til fra tid til anden for faglig og personlig inspiration… Hidtil har jeg ikke set mig selv som eksistentiel psykolog, men det gør jeg nu. – tidsskriftet Mental Health, Religion and Culture
Forfatteren præsenterer den eksistentielle psykologi på en klar, systematisk og sammenhængende måde… Bogen må anbefales til psykologistuderende, psykologer, terapeuter og andre, der er interesserede i samfundsvidenskab og humanistisk videnskab. – tidsskriftet Existential Analysis
Viser, hvordan den eksistentielle psykologi har direkte betydning for almindelige menneskers liv... en fremragende tekst. – International Human Science Research Newsletter
Bo Jacobsen giver os en bemærkelsesværdig indsigtsfuld, omfattende og særdeles tiltrængt helhedsfremstilling af dette væsentlige og udbredte fagområde. Bogen er et betydningsfuldt bidrag, der har meget at tilbyde både studerende, forskere og praktikere. – Irvin Yalom, psykiater og forfatter, USA

Bagsidetekst
Bo Jacobsen giver os en bemærkelsesværdig indsigtsfuld, omfattende og særdeles tiltrængt helhedsfremstilling af dette væsentlige og udbredte fagområde. Bogen er et betydningsfuldt bidrag, der har meget at tilbyde både studerende, forskere og praktikere. – Irvin D. Yalom Hvordan er det muligt at udvikle en mere fuldtonet eksistens, at opnå en mere intens følelse af at være i live, at møde modgang uden at vælte omkuld, at komme tættere på tilstande af lykke og kærlighed og at anerkende, hvad der er godt og dårligt i ens tilværelse? Bogen her er en invitation til at udforske disse sider af den menneskelige eksistens. Eksistentiel psykologi understreger de specifi kt menneskelige aspekter af vores liv, dvs. de måder, hvorpå vi mennesker er forskellige fra dyrene. Godt nok har vi en krop, og vi er sæde for mange vigtige biologiske processer. Men det, der gør os til mennesker, er ikke vores biologi. Vi bliver først mennesker i kraft af den evne, vi har fået til at kunne refl ektere over vores biologi og over alle mulige andre aspekter af vores tilværelse, at tale om disse ting med hinanden og at beslutte, hvilken form for tilværelse vi ønsker at leve sammen med vore medmennesker. Denne bog handler om menneskelivets dilemmaer og udfordringer. Hvert kapitel omhandler et af livets afgørende dilemmaer, giver begreber til at beskrive det, teorier til at forstå det og eksempler til at illustrere, hvad dilemmaet handler om, og hvordan vi kan møde denne specifi kke udfordring i vores eget liv og – hvis vi i vores professionelle liv hjælper andre mennesker – i vore klienters eller patienters liv.
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.