• Print

Kognitiv adfærdsterapi med børn, unge og familier

Lisbeth Jørgensen, Christina Schlander (red.)
Redaktører: Lisbeth Jørgensen, Christina Schlander
Forfattere: ,,,,,,,,,,,,,,,,,,

ISBN: 9788741267289 (Bog)
Udgivelsesår: 2018
Udgave: 1
Sider: 350


Kan købes fra: 15-02-2018

Bestil vurderingseksemplar

Kognitiv terapi med børn, unge og familier er den første bog i Hans Reitzels serie om kognitiv terapi på børneområdet. I bogen præsenteres dels kognitiv terapi ved de fleste psykiske lidelser og udfordringer hos børn og unge, dels inddragelse af familie og netværk, og dels to såkaldte tredjebølgebidrag til behandling. Bogen indeholder f.eks. kognitiv terapi ved psykose, depression, angsttilstande, spiseforstyrrelser, ADHD med flere, samt ACT ved funktionelle lidelser og et kapitel om compassionfokuseret terapi. Bogen giver såvel en teoretisk forståelse af de enkelte lidelser som praktiske anvisninger på vurdering og behandling. Alle kapitler tager afsæt i børns udvikling, og de tilhørende arbejdsskemaer er udarbejdet til børn.

 

Kognitiv terapi med børn, unge og familier er skrevet for behandlere og undervisere inden for sundheds-, social- og undervisningssektorerne, der har interesse for og ønske om at forstå børn og unge med psykiske vanskeligheder. Bogen sigter primært mod praksis, og det primære fokus er på praktisk anvendte behandlingsmetoder, som illustreres gennem caseillustrationer og beskrivelser af terapeutiske hjælpeværktøjer.

Bogens redaktører, Lisbeth Jørgensen og Christina Schlander, er begge autoriserede psykologer, specialister og supervisorer i psykoterapi samt eksterne lektorer på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Til bogen hører arbejdsskemaer til anvendelse i kognitiv terapi. Disse kan frit downloades og printes fra forlagets hjemmeside.

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.