• Print

Grundbog i psykiatri (i-bog)

Erik Simonsen & Bo Møhl (red.)
Redaktører: Erik Simonsen, Bo Møhl
Forfattere: ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

ISBN: 9788741262208 (i-bog)
ISBN: 9788741262192 (Bog)
Udgivelsesår: 2017
Udgave: 2
Sider: 1069
Bestil vurderingseksemplar

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer som fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang. E-nøglen giver adgang til i-bogen i 36 måneder fra købsdatoen.

Grundbog i psykiatri er en moderne fremstilling af hele spektret af psykiske sygdomme. Med mennesket i centrum beskrives alle lidelser omtalt i WHOs diagnoseliste ICD 10. Fremstillingerne af de enkelte sygdomme og deres behandling følger de mest moderne retningslinjer, og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser og behandlinger er evidensbaserede – dvs. en integration af den bedste forskning med klinisk erfaring og patientens værdier.

Grundbog i psykiatri formidler et bredere billede af det psykisk syge menneske end det almindeligvis gøres i andre lærebøger i faget ved at sætte mennesket i centrum og fokus på den enkeltes samspil med omgivelserne. Bogen opfatter psykisk sygdom i et sårbarheds-personligheds-stress perspektiv, hvilket betyder, at det enkelte menneske fra fødslen har en vis grad af sårbarhed eller robusthed over for psykisk lidelse, og at udviklingen af psykisk sygdom opstår i et samspil mellem fremmende og hæmmende livsbegivenheder og miljøpåvirkninger.

De respektive kapitler er forfattede af de største eksperter på deres område, og mange af bogens kapitler er skrevet i et samarbejde mellem en psykiater og en psykolog. Bogens to redaktører forskningschef ved Psykiatrien Region Sjælland og psykiater Erik Simonsen og chefpsykolog på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet Bo Møhl har begge arbejdet i psykiatrien i hen ved 30 år.

Alle kapitler indeholder casemateriale, oversigtsbokse og opsummerende 'learning points', hvilket gør bogen til en helt oplagt grund- og opslagsbog for læge- og psykologistuderende, samt andre studerende inden for social- og sundhedsfag og pædagogik. Målgruppen er også professionelle med interesse for psykiatri fx praktiserende læger, psykologer og psykiatere.

Bogen indeholder kapitler om bl.a.:

 

  • gen-miljø-interaktionen, udviklingspsykopatalogi, udviklingsteori, neurovidenskab og socialpsykiatriske perspektiver
  • det psykiatriske interview, at lytte til patienten, somatiske undersøgelsesmetoder og psykiatrisk klassifikation
  • de store lidelser såsom skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, misbrug og personlighedsforstyrrelser
  • andre lidelser såsom vane- og impulsforstyrrelser (fx ludomani, selvskade og internetafhængighed), psykogene psykoser, søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser og ADHD hos voksne
  • behandlingsmetoder såsom evidensbaseret klinik, psykofarmakologi, psykoterapi, miljøterapi og psykiatrisk sygepleje
  • særlige populationer såsom den aggressive patient, den suicidale patient, den kroniske smerte patient, psykiatri i almen praksis og transkulturelle aspekter
  • psykiatriens historie, retspsykiatri, psykiatrien som videnskab samt supervision og de menneskelige ressourcer

 

Magasin/blad

06-06-2011 Indput

Igennem disse (bogens) 6 dele formår grundbogen i Psykiatri at komme godt omkring i feltet. Med sine mange patienthistorier bliver bogen interessant at læse og patienternes lidelser nemmere at sætte sig ind i. De enkelte kapitler er nemme at læse. De er overskuelige med gode overskrifter og underoverskrifter, der fortæller kort og præcist, hvad de efterfølgende afsnit handler om. Man får som læser et godt indblik i langt de fleste af de psykiske lidelser, der er medtaget i ICD-10 (WHO’s diagnoselister), samt hvordan behandlingssystemet for psykisk syge fungerer. Alt i alt er det en god bog. God som opslagsværk, god til eksamen, interessant og spændende læsning, hvis man har interesse sig for det psykiatriske felt.

Ugeskrift for læger

18-03-2011 overlæge Christian Nørregaard

"[...] Bogen er på over 900 sider og som sådan noget af en encyklopædi om psykiatri i dag. Det er således et ambitiøst projekt. Er det så lykkes? Efter min mening så absolut ja." "[...] Grundbogen bør findes alle de steder, hvor undervisning om og behandling af psykiske lidelser finder sted. Den vil kunne bruges som opslag om såvel klassisk psykiatri, som om de mange fænomener, der er knyttet til og har indflydelse på psykiatrisk virke. [...]"

www.tidsskriftet.no

21-02-2011 T. Øiesvold

"[...] Alt i alt presenterer man imidlertid faget imponerende bredt, og boken vil kunne konkurrere godt med tilsvarende bøker og gå inn som standard læreværk. Den er også egnet som oppslagsverk."

Psykolog nyt 2010 nr. 19

21-02-2011 Sebastian Simonsen

"Bogens redaktører og folkene på Hans Reitzels forlag fortjener stor ros for at have lavet en så appetitlig bog uden at gøre det på amerikansk lærebogsvis a la 'Det har du lært, når du har læst dette kapitel'. Bogen er simpelt hen elegant og rummer foruden mange grafiske modeller og bokse (som i øvrigt alle kan downloades fra hansreitzel.dk) også små indledende citater, som fremhæver vigtige aspekter af kapitlernes indhold. Men 'Grundbog i psykiatri' er ikke kun form - den er i høj grad også indhold. Der er tale om en ambitiøs bog, der vil alt det rigtige [...]" "bogen fortjener stor udbredelse."

Sygeplejersken 15/2010

13-09-2010 Sonja Bech, afdelingsspygepljerske i Distriktspsykiatrien i Virum

"En gave til ansatte i psykiatrien Et digert værk, der med stort udbytte kan læses af alle studerende inden for social- og sundhedsfagene samt professionelle, som har berøring med psykiatriske problemstillinger. Bogen egner sig fortræffeligt som opslagsbog, idet den er systematisk opbygget med tydelige angivelser af indholdet i hvert enkelt afsnit. Alle kapitler indeholder nyttige pædagogiske virkemidler i form af autentiske sygehistorier, bokse og resuméer. [...] Bogen giver en grundig indføring i undersøgelsesmetoder, diagnostik og psykopatologi inden for samtlige lidelser i ICD-10-diagnoselisten, og de nyeste evidensbaserede behandlingsmetoder beskrives. [...] De mange bidrag er præget af særdeles høj kvalitet. [...] Bogen er indbydende og tilgængelig, både i form og indhold. Den henvender sig ikke specifikt til sygeplejersker, men for alle ansatte i psykiatrien er den en gave, fordi den formidler stoffet nuanceret, grundigt og meget respektfuldt."

Kulturkapellet

14-06-2010 Mia Poulsgaard

I forhold til øvrige psykiatribøger er denne klart anbefalelsesværdig, da den indtager et mere nuanceret perspektiv gennem inddragelse af flere perspektiver end blot det lægevidenskabelig og er et af de bedre bud – hvis ikke den bedste – grundbog indenfor dette område.

Bagsidetekst
Grundbog i psykiatri er en moderne fremstilling af alle lidelser omtalt i WHO’s diagnoseliste ICD 10. Fremstillingerne af de enkelte sygdomme og deres behandling følger de nyeste retningslinjer, og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser og behandlinger er evidensbaserede. Bogen sætter mennesket i centrum og fokus på den enkeltes samspil med omgivelserne. Psykisk sygdom ses i et sårbarheds-personlighedsstress- perspektiv: Det enkelte menneske har fra fødslen en vis grad af sårbarhed eller robusthed over for psykisk lidelse, og udviklingen af psykisk sygdom opstår i et samspil mellem fremmende og hæmmende livsbegivenheder og miljøpåvirkninger. Alle kapitler indeholder casemateriale, oversigtsbokse og resume, hvilket gør bogen til en helt oplagt grund- og opslagsbog for medicinog psykologistuderende samt andre studerende inden for social- og sundhedsfagene. Målgruppen er også professionelle med interesse for psykiatri, fx praktiserende læger, psykologer og psykiatere. Bogens to redaktører er Erik Simonsen, professor, psykiater og forskningschef ved Psykiatrien Region Sjælland, og Bo Møhl, klinisk psykolog ved afdeling O, Psykiatrisk Center København. De har begge arbejdet i psykiatrien i hen ved 30 år. Bogens kapitler er alle skrevet af førende eksperter på deres område.
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.