• Print

Drengen, der voksede op som hund

Hvad vi kan lære af traumatiserede børn om tilknytning, tab og heling

ISBN: 9788741254371 (Bog)
Udgivelsesår: 2011
Udgave: 1
Sider: 303
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Nyskabende metoder til at lindre omsorgssvigtede børns smerte og hjælpe dem til at blive velfungerende voksne.

Drengen, der voksede op som hund er skrevet, så den både giver indsigt og er hjerteskærende, og den kan med lethed omsættes til danske forhold.

Bogens intention

Bruce Perry har skrevet bogen ud fra et dybtfølt ønske om at skabe viden og forståelse for de omsorgssvigtede børn og for at skabe opmærksomhed omkring de drastiske skader, der kan påvises i hjernen og i personligheden hos disse børn.

Bogen har dansk forord af Susan Hart og er oversat fra engelsk efter The Boy Who Was Raised as a Dog af Dorte Herholdt Silver.

En perle af en bog, som let vil kunne læses uden for fagkredse

Susan Hart

Hjemmeside

neuroaffektiv.hansreitzel.dk

På neuroaffektiv.hansreitzel.dk kan du finde oplysninger om de forfattere, der har skrevet om neuroaffektiv psykoterapi og om deres bøger. Du kan bl.a. også finde videoer med Susan Hart, der fortæller om den følsomme hjerne og om tilknytning og samhørighed.

 

Bruce Perry

Bruce Perry er børnepsykiater og en internationalt kendt autoritet i forhold til børn og kriser. Hans forskning og kliniske praksis fokuserer på at undersøge langtidseffekterne hos traumatiserede børn, unge og voksne, og han har i vidt omfang beskrevet, hvordan omsorgssvigt og barndomstraumer kan medføre alvorlige og livslange neurale forstyrrelser og neuralt svind med alvorlige konsekvenser for personlighedsudvikling, adfærdsforstyrrelser og sociale vanskeligheder til følge.

Maia Szalavit

Maia Szalavitz, amerikansk journalist med speciale i neuro-videnskab. Udover Drengen, der voksede op som hund, er hun medforfatter til Born for Love: Why Empathy is Essential — and Endangered - også sammen med Bruce Perry. Hun har udgivet artikler i flere velrenommerede blade og magasiner, bl.a. i TIME Magazine, Scientific American Mind, New Scientist og Psychology Today.

En perle af en bog, som let vil kunne læses uden for fagkredse

Susan Hart

Børnesygeplejersken

14-02-2013 Susanne Rank Lücke

"Jeg har aldrig læst en bog, der så beskrivende, nøgternt og alligevel kærligt beskriver de traumatiserede børns historier. Og dette foregår samtidig med, at jeg som læser får et indblik i - hvad sker der egentlig i disse børns hjerner! Dette er en stærk bog - som giver stof til eftertanke.[...] Beskrivelserne af disse børn og deres omgivelser er så levende, at jeg som læser kan se, lugte og nærmest føle det. Bogen er på trods af et læsevenligt sprog på et højt fagligt niveau, som gør bogen til noget helt unikt. Så jeg kan kun sige - læs den!"

Sygeplejersken 1.2012

21-05-2012 Hanne Lindhardt

"Bogen er skrevet med journalistisk bistand og har en skønlitterær lethed, der, på trods af de hjerteskærende skæbner den skildrer, har kunnet holde til natbordslæsning. [...] Bogen indeholder gode casestories, som giver et godt indblik i konsekvenserne for børn, når de udsættes for uhyrligheder."

Psykolog Nyt

08-03-2012 Ove Staal Larsen

"[...] I kraft af hans (Bruce Perry) og andres arbejde øjner man muligheden for en kombination af neurologi og psykologi, som freud kun kan drømme om. Hos Perry Vægtes de basale biologiske betiungelser, men samtidig understreger han det er afgørende i de oplevelser, der møder dette udgangspunkt. [...] Perrys bog er en guldbrube af videnskabelig, klinisk og menneskelig erfaring og indsigt. Enhver der arbejder med børn og unge, vil kunne få udbytte af den. Også politikkerne burde læse den - i disse tider, hvor stadig flere ser ud til at skulle udføres af robotter og elektronik. [...]

www.kulturkapellet.dk

15-01-2012 Christian Mohr Jensen

"[...] Bogen kan anbefales til fagfolk såvel som interesserede læsere, der ønsker at få en bedre forståelse for, hvorfor den tidlige opvækst er så vigtig, som den er. Det faglige niveau i bogen er som nævnt på et niveau, hvor selv de fleste med en interesse og viden om børns udvikling kan være med [...] Dog beskriver bogen udviklingspsykologi på en integrativ måde, der bygger bro mellem arv og miljø og giver liv og ansigt til de teoretiske abstraktioner, der normalt er kendetegnende for faglitteratur om børns udvikling. Bogen kan derfor ses som en mulighed for at placere udviklingsteori i en mere livsnær kontekst, der kan virke som en vigtig bro mellem teori og praksis, og bogen kan derfor være svær at ligge fra sig igen, da den både er informerende og rørende på samme tid."

DBC - Lektørudtalelse

11-11-2011 Alma Lind Jensen

"[...] Bogen kan læses af fagpersoner, som kommer i berøring med alvorligt omsorgssvigtede børn, men kan også læses udenfor fagkredse af alle voksne som måtte interessere sig for emnet. [...] Gennem denne række af klientberetninger får vi indblik i Perrys metoder og de teorier og videnskabelige fakta, der ligger til grund. Læsningen af disse beretninger er hjerteskærende, da der er tale om børn der har været udsat for alvorlige tab og gruopvækkende traumer. Samtidig er det opløftende læsning, fordi alle beretningerne rummer håb og i flere tilfælde en lykkelig udgang. [...] Det er ikke solstrålehistorier i denne samling af børnepsykiatriske fortællinger om børn, der har været udsat for kolosale lidelser. Alligevel står vi som læsere tilbage med et håb og en dybere indsigt i, hvad former et menneske."

En perle af en bog, som let vil kunne læses uden for fagkredse

Susan Hart
Bagsidetekst
„Bruce Perry og Maia Szalavitz har skrevet denne bog ud fra et dybtfølt ønske om at skabe viden og forståelse for de omsorgssvigtede børn og skabe opmærksomhed om de drastiske skader, der kan påvises både i hjernen og i personligheden. (…) Drengen, der voksede op som hund er ikke mindre end fantastisk til at give indsigt i de alvorlige konsekvenser af traumer og omsorgsvigt hos børn.“ – Psykolog Susan Hart i bogens forord Bruce Perry er børnepsykiater og en internationalt kendt autoritet i forhold til børn og kriser. Hans forskning og kliniske praksis fokuserer på at undersøge langtidseffekterne hos traumatiserede børn, unge og voksne, og han har i vidt omfang beskrevet, hvordan omsorgssvigt og barndomstraumer kan medføre alvorlige og livslange neurale forstyrrelser og neuralt svind med alvorlige konsekvenser for personlighedsudvikling, adfærdsforstyrrelser og sociale vanskeligheder til følge. Han fremlægger i bogen nyskabende metoder til at lindre disse børns smerte og hjælpe dem til at blive velfungerende voksne. Drengen, der voksede op som hund er skrevet, så den både giver indsigt og er hjerteskærende, og den kan med lethed omsættes til danske forhold. Vi får igennem bogens mange casehistorier kendskab til nogle få omsorgssvigtede børn og kommer til at holde af disse børn på trods af deres massive følelsesmæssige forstyrrelser, og vi kommer tættere på disse børns forældre, som ikke har kunnet give deres børn den følelsesmæssige omsorg, de havde brug for – ofte på baggrund af egne omsorgssvigt i barndommen.

En perle af en bog, som let vil kunne læses uden for fagkredse

Susan Hart
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.