• Print

Betydningen af samhørighed

Om neuroaffektiv udviklingspsykologi

ISBN: 9788741250113 (Bog)
Udgivelsesår: 2006
Udgave: 1
Sider: 416
Bestil vurderingseksemplar

Eminent introduktion til den neuroaffektive udviklingspsykologi

Bogens fokus

Susan Hart beskriver her, hvor væsentlige de neuroaffektive processer er for barnets sunde udvikling – og hvordan neurofysiologisk viden kan anvendes i den terapeutiske behandling af børn og voksne med psykiske forstyrrelser. Relationen mellem terapeut og klient kan støtte klientens nervesystem til udvikling og opløsning af traumer.

Bogens intention

At lade den nyeste hjerneforskning gå i dialog med udviklingspsykologiske teorier.

Bogens opbygning

Bogen er en sammentænkning af forskellige teorier, som man normalt ikke er vant til at tænke sammen i en struktureret psykodynamisk sammenhæng, og den bevæger sig mellem tre forskellige niveauer, nemlig et neurobiologisk, et intrapsykisk og et interpersonelt.

Målgruppe

Bogen henvender sig til universitetsstuderende i psykologi, ansatte på PPR-kontorer, børne- og voksenpsykiatriske afdelinger, socialforvaltninger, børnerådgivninger osv. Bogen vil også være central for studerende på de sociale højskoler, pædagog- og lærerseminarierne samt sygeplejeskolerne.

Hjemmeside

neuroaffektiv.hansreitzel.dk

På neuroaffektiv.hansreitzel.dk kan du finde oplysninger om de forfattere, der har skrevet om neuroaffektiv psykoterapi og om deres bøger. Du kan bl.a. også finde videoer med Susan Hart, der fortæller om den følsomme hjerne og om tilknytning og samhørighed.

 

Susan Hart

Susan Hart har som psykolog været leder af et familiebehandlingscenter og har desuden erfaring fra socialforvaltningen og børnepsykiatrien. I dag er hun privatpraktiserende og beskæftiger sig primært med undersøgelse, vurdering og behandling af børn og deres familier samt med supervision af psykologer, socialrådgivere, pædagoger, sundhedsplejersker og plejefamilier. Susan Hart holder desuden mange kurser og foredrag om neuroaffektiv udviklingspsykologi.

Foto af Susan Hart
Susan Hart

Psykolog Nyt

 Jørgen Lyhne

Harts sikre og detaljerige neuropsykologiske indsigt giver sig tydeligt til kende i en faglig nysgerrighed efter at udforske samspillet mellem barnets psykosociale udviklingsrum og det (biologisk baserede) hjernemæssige grundlag for denne udvikling. Et fascinerende studie! [] Hart har givet danske læsere en eminent introduktion til den neuroaffektive udviklingspsykologi.

Bagsidetekst
Den nyeste hjerneforskning viser, at barnets tidlige livserfaringer har en meget stor betydning for nervesystemets organisering. Barnets psykiske struktur opbygges i et tæt samspil mellem nervesystemets medfødte forudsætninger og barnets nære omsorgsmiljø. Forudsætningen for en sund udvikling af nervesystemet er derfor, at barnet gennem opvæksten indgår i et samspil med kærlige omsorgspersoner. I sin forrige bog Hjerne, samhørighed, personlighed præsenterede Susan Hart det teoretiske fundament for den neuroaffektive udviklingspsykologi, som bygger bro mellem neurofysiologien og udviklingspsykologien. I Betydningen af samhørighed forstærkes denne brobygning. Susan Hart beskriver her, hvor væsentlige de neuroaffektive processer er for barnets sunde udvikling – og hvordan neurofysiologisk viden kan anvendes i den terapeutiske behandling af børn og voksne med psykiske forstyrrelser. Relationen mellem terapeut og klient kan støtte klientens nervesystem til udvikling og opløsning af traumer. Bogen henvender sig til universitetsstuderende i psykologi, ansatte på PPR-kontorer, børne- og voksenpsykiatriske afdelinger, socialforvaltninger, børnerådgivninger osv. Bogen vil også være central for studerende på de sociale højskoler, pædagog- og lærerseminarierne samt sygeplejeskolerne. Susan Hart er psykolog og har udgivet bøgerne Neuroaffektiv psykoterapi med børn (2011), Dissociationsfænomener (2011), Den følsomme hjerne (2009), Hjerne, samhørighed, personlighed (2006) og sammen med Rikke Schwartz Fra interaktion til relation (2008). Susan Hart har derudover skrevet artikler om neuroaffektiv udviklingspsykologi og afholder kurser i emnet.
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.