Hvad handler bogen om?
Læsning og læseundervisning er en grundbog om læsning og udgør et væsentligt grundlag for enhver læseundervisers praksis.
Hvad indeholder bogen?
Bogen rummer aktuel, forskningsbaseret viden om læsning med central betydning for undervisningen – bl.a. principperne i dansk skrift, læseprocesser, metoder i læseundervisning og læsevanskeligheder.
3. udgave er opdateret og indeholder nyskrevne kapitler om læseforståelse og de tidlige forudsætninger for forståelse.
I denne udgave er der flere eksempler på, hvordan den almene viden om læsning har betydning for praksis, og der er flere forslag til aktiviteter.
Om forfatteren
Carsten Elbro, dr.phil., er professor i læsning ved Københavns Universitet, hvor han leder Center for Læseforskning.