• Print

Dialog

Realistiske ambitioner for folkeskolen

ISBN: 9788741268187 (Bog)
ISBN: 9788741271071 (i-bog)
Udgivelsesår: 2017
Udgave: 1
Sider: 219
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Den danske folkeskoles undervisning er af så høj kvalitet, at den vanskeligt kan blive bedre. Derfor gavner det kun minimalt at bruge energi på at implementere pædagogiske koncepter som læringsmålstyret undervisning, Synlig Læring og digitale læringsplatforme. Disse koncepter støttes hverken af forskningen eller den danske skoletradition. Det gør til gengæld dialog. Dialog i undervisningen bygger på respekt for eleverne, som den danske skoletradition også gør det. Dialog er, hvad vi grundlæggende kan sige om god undervisning. Bogens budskab er derfor, at forskningen støtter de danske læreres traditioner, måder at tænke og udvikle undervisning på – modsat de koncepter, der påstår at bygge på forskningen.

Dialog udreder en model for god og effektiv undervisning. DIALOG-modellen opstiller seks kvaliteter ved god og dermed dialogisk undervisning, som både understøttes af forskningen og de danske læreres traditioner:

  • Dialog
  • Indholdsmæssig klarhed
  • Aktivering
  • Læringsorientering
  • Organisering
  • Gennemskuelige forventninger.

Per Fibæk Laursen er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

17-10-2017 

"Professoren har undersøgt, hvad der kendetegner god undervisning, og fundet frem til, at god undervisning er dialogisk. I bogen viser Per Fibæk Laursen, at det med dialogbegrebet er muligt at bygge bro mellem dansk skoletradition og evidensorienteret forskning."

Læs Folkeskolens interview med Per Fibæk Laursen her.

 

"Det grundlæggende budskab i Per Fibæk Laursens nye bog er, at vi har god grund til at være glade for den danske folkeskole – trods konflikterne om skolereformen. Undervisningen er på højt niveau, langt de fleste børn er glade for at gå i skole, og resultatmæssigt ligger vi ifølge Pisa fint på niveau eller over de lande, vi normalt sammenligner os med."

Læs Politikens interview med Per Fibæk Laursen her.

 

"Men hvad med PISA? Ligger vi ikke halvskidt der? Det er naturligvis korrekt, at vi ikke er i top i PISA. Men vi er nogenlunde på niveau med de bedste bortset fra Finland og en gruppe sydøstasiatiske lande, hvor særlige kulturelle forhold gør elever og forældrene ambitiøse og meget motiverede."

Læs Per Fibæk Laursens debatindlæg på Skoleliv.dk her. (Kun for abonnenter)

 

"Man skal ikke bare fremture med sine budskaber, men lytte og forsøge at leve sig ind i samtalepartnernes forståelsesverden og gøre budskabet meningsfyldt og forståeligt fra deres perspektiv. Derfor er dialog med eleverne en fundamental kvalitet i undervisning."

Se Per Fibæk Laursens model for dialogisk undervisning her.

 

 

 

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.