• Print

Pædagogik – bøger til brug på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen

Hans Reitzels Forlag har en lang og stolt tradition for udgivelse af pædagogisk litteratur og studiebøger til læreruddannelsen og pædagoguddannelsen samt videregående uddannelser inden for pædagogik.

Vi udgiver alt fra fagbøger og grundbøger til bøger om aktuelle udfordringer inden for det pædagogiske felt.

Se vores store udvalg af lærebøger om pædagogik her 

Opdragelse, undervisning og uddannelse 
Pædagogik handler i al sin enkelhed om at ville noget med nogen. Om opdragelse, undervisning og uddannelse. Om at udvikle børns færdigheder, at formidle vigtig viden til dem og sørge for, at de tilegner sig viden og formes, dannes, i den ønskede retning.

Pædagogik – tendenser og forandringer
Opdragelse, undervisning og uddannelse er gennem det seneste århundrede blevet institutionaliseret. Hvor det tidligere var familie og arbejdsgiver, der oplærte den enkelte i det, han eller hun skulle kunne og vide, når der var brug for det, har institutioner langsomt overtaget den rolle. De første af disse var latinskolerne i 1100-tallet, senere kom mange flere institutioner, fx folkeskolen i 1814 og i 1900-tallet fik vi talrige dagtilbud, ungdomsuddannelser, KVU, MVU og LVU mfl.

Individet i centrum og reformpædagogik
Det satte også gang i pædagogiseringen af undervisningens indhold og af institutionerne selv. I nyere tid ser vi to udviklingstendenser: 1) barnet/individet er i centrum, og institutionerne er for alle, samt 2) institutionerne underlægges statslige krav. At individet kommer i centrum baner vejen for reformpædagogik og for paroler og begreber som ansvar for egen læring, selvforvaltning, udgangspunkt i den enkelte elev, inklusion og undervisningsdifferentiering, der kan tilgodese, at alle børn er deres eget centrum. At institutionerne underlægges statslige krav ses i et stigende antal statslige styringsdokumenter, som fx skolens læreplaner i regelsættet Fælles Mål og dagsinstitutionernes pædagogiske læreplaner.

Se vores mange i-bøger om pædagogik her

Dannelse vs. Kompetencer
Parallelt med det er der i pædagogiske kredse kampe mellem to fløje, der strides om, hvorvidt pædagogikkens mål skal være 1) dannelse af elevens til livets mange facetter – dette synspunkt står den pædagogiske filosofis normative pædagogik for, 2) at give eleverne nyttige kompetencer til samfunds- og erhvervslivet på grundlag af, hvad der angiveligt er evidens for virker – dette synspunkt står den empiriske didaktisk evidenstænkning for.

Den store udfordring er at få barnet i centrum for pædagogikken, samtidig med at man indfrier nationale og generelle krav. Det kræver viden om begge dele – og ikke mindst didaktisk opfindsomhed at løse opgaven.

Læreruddannelsen og pædagoguddannelsen
Som studerende kan man tilegne sig viden om pædagogik på en af landets professionshøjskoler, hvor læreruddannelsen eller pædagoguddannelsen udbydes. Pædagogikken henter ofte sit teorigrundlag fra andre videnskaber, fx filosofi, psykologi, sociologi, antropologi, historie osv. Lærerstuderende og pædagogstuderende vil derfor møde både pædagogisk teori og praksis (metode), og stifte bekendtskab med fag som pædagogisk filosofi, pædagogisk psykologi og didaktik i løbet af deres uddannelse.

Bøger om pædagogik
Hans Reitzels Forlag har mere end 200 bøger og grundbøger til både læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. Lærerbiblioteket er en særlig serie af bøger rettet mod studerende på læreruddannelsen og færdiguddannede lærere i folkeskolen, på fri- og privatskoler, der ønsker at følge med i den nyeste forskning inden for pædagogik og didaktik.



Fagfællebedømmelse

Hans Reitzels Forlag er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet som pointgivende forlag i den bibliometriske forskningsindikator. Alle relevante udgivelser fagfællebedømmes.

Læs mere her
EmployeePicture

Redaktør
Pædagogik
Henrik Juul
Tlf. 33 75 55 84
E-mail: Henrik Juul

EmployeePicture

Redaktør
Pædagogik og Dansk
Anne Grete Holtoug
Tlf. 33 75 59 53
E-mail: Anne Grete Holtoug

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.