• Print

Motivation

Motivationsteori og praktisk anvendelse

ISBN: 9788741252278 (Bog)
Udgivelsesår: 2009
Udgave: 1
Sider: 272
Bestil vurderingseksemplar

Motivation giver læseren en grundig indføring i de væsentligste motivationsteorier og gør samtidig disse motivationsteorier praktisk anvendelige.
Det gøres dels gennem en kritisk diskussion, der gør læseren i stand til at reflektere over motivationsteorierne, dels ved at inddrage metodiske overvejelser om, hvordan man både som studerende og leder kan undersøge, hvad der motiverer medarbejderne.

Bogens opbygning:

Bogen er struktureret i fire dele:

• Hvad er motivation?
• Perspektiver på motivation
• Klassisk motivationsteori
• Moderne motivationsteori

For at relatere bogen til praksis er der indarbejdet cases, der illustrerer og diskuterer, hvordan forskellige organisationer håndterer den praktiske motivationsopgave, og hvordan disse praktiske eksempler kan forstås og tolkes i et teoretisk lys.

Målgruppen:

Bogens målgruppe er primært studerende på videregående uddannelser, f.eks. på diplom- og bachelorniveau. Bogen vil kunne indgå i en række fag på disse studier, typisk fag, som fokuserer på personaleledelse og det personlige lederskab. Bogen vil også kunne anvendes som supplement til fag, der fokuserer på organisationsteori.

Helle Hedegaard Hein

Cand.merc. og ph.d. Hun er ansat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. 

Helle Hedegaard Hein har igennem mange år forsket i kaldsbaserede professioner og i ledelse af fagprofessionelle i bl.a. sygehusvæsenet. De sidste år har hun forsket i motivation og ledelse af højtspecialiserede kreative medarbejdere – et projekt, som har været forankret på Det Kongelige Teater. Hun er desuden en efterspurgt foredragsholder og forfatter til flere artikler og bøger.

www.undervisere.dk

29-01-2010 Stina Thorsvang

""Motivation" kan anbefales som grundbog på de mellemlange og videregående uddannelser, hvor ledelse er en del af uddannelsen. Den giver mulighed for refleksion og et dybere kendskab til de klassiske motivationsteorier samt brugen af dem."

Lektørudtalelse, DBC

10-07-2009 Jørgen Bartholdy

" .. en grundig, kyndig og anvendelig introduktion til et emne, der indgår i alle lederes værktøjskasse. Der er ikke noget nyere om emnet på dette niveau. God og anvendelig bog om motivation og motivationsteorier, der henvender sig til både teoretikere og praktikere."

dknyt, nyheder for offentlige beslutningstagere

04-06-2009 Paul Hegedahl

"Lad det med det samme være sagt, at for en anmelder der lige siden midten af 1960erne har interesseret sig for motivation i både teori og praksis [...] er dette en virkelig interessant bog. Og frem for alt kan man mærke, at den er baseret på forfatterens egen dybe motivation, fagligt og formidlingsmæssigt. [...] Introduktionen til motivationsbegrebet og den efterfølgende gennemgang af teorierne om motivation er fremragende. Grundig, reflekteret og klar og tydeligt formuleret. [...] Den vil være et godt grundlag for en ledergruppe til at diskutere motivation."

Bagsidetekst
Kun få ledere vil argumentere for, at det er muligt for organisationer at nå det bedst mulige resultat med demotiverede medarbejdere. Alligevel står de klassiske motivationsteorier og samler støv – det er ikke de teorier og metoder, der tages først i brug, når ledere skal blive klogere på, hvordan de realiserer deres medarbejderes fulde potentiale. Det er synd, for de klassiske motivationsteoretikere er fulde af indsigt, og nogle af dem har været så meget forud for deres tid, at deres teorier måske først kommer til deres ret nu. Bogen er delt i fi re dele: I Perspektiv gives en introduktion til motivationsteoriens historiske udvikling og metateoretiske perspektiver fra behaviorismen til den eksistentielle psykologi. I Klassiske motivationsteorier præsenteres motivationsteorier fra Maslow til Hackman & Oldham. I Motivation i vor tid trækkes der spor fra de klassiske motivationsteorier til nye motivationsteorier om den højtspecialiserede kreative medarbejder og videre frem til trends inden for den nyeste motivationslitteratur. I Motivation i praksis bygges der bro mellem teori og praksis gennem fi re illustrative cases og gennem en række metodiske refleksioner om, hvordan man i praksis undersøger medarbejderes motivation. Bogen henvender sig til mellemlange og videregående uddannelser herunder diplom og master, hvor ledelse og udvikling indgår i uddannelsen. HELLE HEDEGAARD HEIN er cand.merc. og ph.d. Hun er ansat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Hun har igennem mange år forsket i kaldsbaserede professioner og i ledelse af fagprofessionelle i bl.a. sygehusvæsenet. De sidste tre år har hun forsket i motivation og ledelse af højtspecialiserede kreative medarbejdere – et projekt, som har været forankret på Det Kongelige Teater. Hun er en efterspurgt foredragsholder og forfatter til flere artikler og bøger.
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.