• Print

Markedskommunikation - videregående uddannelser

ISBN: 9788776756598 (Bog)
Udgivelsesår: 2009
Udgave: 1
Sider: 432
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Bogen giver en opdateret, sammenhængende, praksisnær og teoretisk tilgængelig indføring i de mange facetter af et levende fag.
I bogen gennemgås en række centrale begreber, teorier og modeller. De belyses med aktuelle cases, eksempler og fortolkninger af kommunikative overvejelser.

Hvad får du ud af at læse bogen:

Et overblik over en række centrale begreber, teorier og modeller – og forfatterens egen kommunikationsmodel.

Målgruppe:

Lærebogen henvender sig primært til faget markedskommunikation, der indgår i markedsføringsøkonom-uddannelsen, men vil også kunne anvendes på andre uddannelser inden for kommunikation og markedsføring. Den kan også læses af personer, som arbejder med markedskommunikation i det daglige og bruges som nøgle til fornyet indsigt på området.

Markedskommunikation er ikke en eksakt videnskab med et facit, men et dynamisk fagområde i forløbet fra strategi til kampagne

Henrik Lindberg

Henrik Lindberg er cand. mag. i dansk og datalingvistik fra Syddansk Universitet med et speciale om tv-reklamer og programfladeæstetik på TV2. Han har arbejdet som kommunikationsmedarbejder på TV2/DANMARK i Odense, international copywriter hos ECCO og har mangeårig erfaring som tekstforfatter, konceptudvikler og strategisk planner fra reklamebranchen – i dag som direktør og kommunikationsrådgiver hos Lindberg & Co i Viborg. Henrik Lindberg har tidligere skrevet tre lærebøger om tv-reklamer, medier og kommunikation. I 2007 gennemførte Henrik Lindberg den 1-årige IAA Diplomuddannelse i international markedskommunikation.

Henrik Lindberg
Henrik Lindberg

Kolind Kuren

17-06-2009 Lars Kolind

Det dejlige ved en lærebog er at den normalt er systematisk, pædagogisk, afbalanceret og ordentlig. Det er ord jeg synes at man kan hæfte på Hnerik Lindbergs bog: Markedskommunikation - videregående uddannelser, som netop er udkommet på Academica - Gyldendals lærebogsforlag. Der er sikkert skrevet bøger der er både mere underholdende og mere provokerende, men hvis du vil have en ordentlig og systematisk gennemgang af, hvordan du kan kommunikere med dine kunder, så er bogen her. 475 kr. er mange penge, men du får værdi for pengene!

Bogens hjemmeside

På bogens hjemmeside er der adgang til forskelligt materiale, bl.a. Powerpoint-præsentationer, som er særdeles velegnede til selvstudier samt bogens figurer og illustrationer.

Gå til hjemmesiden ved at klikke her

 

Gå til forfatterens hjemmeside

Bagsidetekst
Denne lærebog forsøger at nyfortolke et dynamisk fagområde, og det er den første egentlige grundbog i faget markedskommunikation, der indgår i uddannelsen til markedsføringsøkonom. Bogen er også tilpasset fagplanerne på multimediedesigneruddannelsen og kan i øvrigt læses med stort udbytte på andre videregående uddannelser inden for kommunikation og markedsføring. Endelig kan bogen bruges som nøgle til fornyet indsigt for personer, som arbejder med markedskommunikation i det daglige. Bogen opfylder ønsket om en opdateret, sammenhængende, praksisnær og teoretisk tilgængelig indføring i de mange facetter af et levende fag. Markedskommunikation er ikke en eksakt videnskab, men et komplekst fagområde i hele udviklingsforløbet fra strategi til konkret kampagne. I bogen gennemgås en række centrale begreber, teorier og modeller. De belyses med aktuelle cases samt talrige eksempler og fortolkninger af kommunikative overvejelser. Bogens vigtigste temaer er: • teorien bag markedskommunikation • international fokus i markedskommunikationen • kommunikationsstrategi og kreativ strategi • interessenter, målgruppevalg og segmentering • integreret markedskommunikation • medievalg, mediestrategi og effektmålinger • interaktivitet, nye medier og medproducerende modtagere • nye begreber som fx trendspotting, situide forbrugere og neuromarketing • fremtidsforskning og fremtidsperspektiver Gå ind på www.markedskommunikation.academica.dk og få supplerende materiale og uddybende kampagneeksempler, bl.a. i form af tv-reklamer.
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.