• Print

Digital marketing og markedskommunikation (i-bog)

,

ISBN: 9788741261836 (i-bog)
ISBN: 9788741261829 (Bog)
Udgivelsesår: 2018
Udgave: 1
Sider: 264
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer som fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang. E-nøglen giver adgang til i-bogen i 36 måneder fra købsdatoen.

Digitaliseringen har en gennemgribende betydning for mennesker og den verden, vi lever i, og dermed også for marketing generelt og markedskommunikation specielt.

Digital marketing og markedskommunikation kombinerer klassisk markedskommunikation med digital marketing og giver læseren hands-on-opgaver og værktøjer til at arbejde med moderne marketing og markedskommunikation i praksis. I de første tre kapitler beskriver og forklarer bogen generelle teorier og modeller. Derefter fokuseres der på den operationelle del af digital marketing og tværmedial markedskommunikation. Kapitel 15 præsenterer en række emner, forfatterne mener, vil præge den umiddelbare fremtid.

Afslutningsvis indeholder bogen og det tilhørende website en række cases, som illustrerer det gennemgåede stof.

Bogen er rettet mod videregående uddannelser, fx multimediedesigner og markedsføringsøkonom samt til kommunikationsfag på universiteterne.

Om forfatterne

Ezio Pillon er cand.mag. fra Københavns Universitet. Han er lektor på Cphbusiness i bl.a. digital marketing og ekstern lektor på Københavns Universitet i bl.a. tværmedial kommunikation samt konsulent indenfor visuel identitet.

 

Nana Emilie Grew er uddannet cand.merc.(kom) fra CBS i 2008 og har undervist på Cphbusiness siden 2015 indenfor primært digital marketing, e-handel og markedskommunikation. Inden da arbejdede hun i mediebranchen i 7 år inden for marketing, forretningsudvikling og projektledelse.

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.