• Print

Om ret og retfærdighed

ISBN: 9788741257587 (Bog)
Udgivelsesår: 2013
Udgave: 2
Sider: 510
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Omstridt klassiker i ny udgave

Alf Ross’ (1899-1979) omstridte klassiker udkommer her i en ny udgave – 60 år efter, at førsteudgaven tog både den hjemlige og internationale retsfilosofiske scene med storm, men også efter flere årtiers fravær, hvor især hans hjemlige kritikere ihærdigt har forsøgt at drive ham ud i glemslen.

Uomgængeligt hovedværk

På sikker afstand af personkampene omkring bogens forfatter vil nutidige læsere kunne erfare, at Alf Ross under den hvasse pen var en original og nuanceret tænker, der ofte fandt plads til moderate svar på sine modstanderes indvendinger. Om ret og retfærdighed er et uomgængeligt hovedværk i international retsfilosofi og muligvis det mest centrale værk overhovedet i dansk retsvidenskab.

Ny introduktion med Alf Ross' hovedtanker

Denne nye udgave indledes med en introduktion af Jakob v. H. Holtermann, lektor i retsfilosofi ved Københavns Universitet. Foruden en kort præsentation af bogens omskiftelige historie fremlægges her Ross’ hovedtanker, ligesom der gøres rede for den stigende aktuelle interesse for hans retsfilosofi blandt en række af vor tids fremmeste internationale retsfilosoffer.

Alf Ross

skrev klart og systematisk, undertiden polemisk, og han var en energisk og markant debattør. Hans lærebøger var tilgængelige for de studerende, brugbare for praktikere og lærerige for forskere. Mange arbejder er oversat eller publiceret internationalt, og Alf Ross opnåede megen international anerkendelse. Hans betydning mindskes ikke af, at han hyppigt er blevet kritiseret, især for en "naturvidenskabelig" opfattelse af retten og en forenklet opfattelse af sproget.

 

Alf Niels Christian Ross, 10.6.1899-17.8.1979, dansk jurist og retsfilosof. Alf Ross blev cand.jur. i 1922 og foretog i 1923-26 en studierejse i Europa, der bl.a. bragte ham i kontakt med retsfilosoffen Hans Kelsen i Wien. Hans Kelsens bestræbelse på at gennemføre dels en adskillelse af ret og politik, dels en retsforståelse, der hverken var sociologisk magtbestemt eller naturretlig idealistisk, blev en varig inspiration for Alf Ross' virksomhed.

Læs mere om Alf Ross her

Logos

16-12-2014 Bodil Kruse

”Ind i mellem kan man støde på bøger om Antikken skrevet af mennesker uden for de klassiske fag. Her kan man ofte møde gode iagttagelser og friske synsvinkler.
[…]Det kan være interessant at læse de kendte tænkere skildret af en udenforstående. Og at se Alf Ross gribe tilbage til de græske tænkere, når han skal definere sin opfattelse af retfærdigheed.”

Bagsidetekst
Alf Ross’ (1899-1979) omstridte klassiker udkommer her i en ny udgave – 60 år efter, at førsteudgaven tog både den hjemlige og internationale retsfi losofi ske scene med storm, men også efter flere årtiers fravær, hvor især hans hjemlige kritikere ihærdigt har forsøgt at drive ham ud i glemslen. På sikker afstand af personkampene omkring bogens forfatter vil nutidige læsere kunne erfare, at Alf Ross under den hvasse pen var en original og nuanceret tænker, der ofte fandt plads til moderate svar på sine modstanderes indvendinger. Om ret og retfærdighed er et uomgængeligt hovedværk i international retsfi losofi og muligvis det mest centrale værk overhovedet i dansk retsvidenskab. Denne nye udgave indledes med en introduktion af Jakob v. H. Holtermann, lektor i retsfi losofi ved Københavns Universitet. Foruden en kort præsentation af bogens omskiftelige historie fremlægges her Ross’ hovedtanker, ligesom der gøres rede for den stigende aktuelle interesse for hans retsfi losofi blandt en række af vor tids fremmeste internationale retsfilosoffer.
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.