• Print

Kampen om disciplinerne

Viden og videnskabelighed i humanistisk forskning

David Budtz Pedersen, Simo Køppe og Frederik Stjernfelt (red.)
Redaktører: Frederik Stjernfelt, Simo Køppe, David Budtz Pedersen
Forfattere: ,,,,,,,,,,,,,,,,

ISBN: 9788741261300 (Bog)
ISBN: 9788741263854 (i-bog)
Udgivelsesår: 2015
Udgave: 1
Sider: 432
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

En ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora.

Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal.

Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag.

Humaniora som videnskabelig disciplin

Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne.

Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker.

Bogens redaktører

Bogen er redigeret af Simo Køppe,  David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.

 

Rettelsesblad

Rettelsesblad til figur 5.5., s. 121 - rettelse af en layoutfejl.

Du kan se den korrekte figur 5.5 ved at klikke her

Kulturkapellet

12-11-2015 Michael Agerbo Mørch

''Kampen om disciplinerne er et kærkomment værk, som italesætter en spændende problematik og også kommer med mange kompetente bud på, hvor humanistisk forskning skal gå hen.''

NORDJYSKE Stiftstidende

15-09-2015 Hans Gregersen

"Den imponerende bog giver en slags øjebliksbillede af humanistiske videnskabsfolks emner, metoder og fortsatte betydning, og derved giver den fornyet tro på humanioras fremtid."

Politiken

23-08-2015 Mikkel Bruun Zangenberg

”[...] grundlæggende er ’Kampen om disciplinerne’ et meget sobert, grundigt og tankestimulerende værk. [...] Kant ville have været tilfreds, mistænker jeg. Nu mangler vi blot, at politikerne, universiteternes bestyrelser, rektorerne og dekanerne alle nærlæser ’Kampen om disciplinerne’. Men dette er også et ekstremt tankevækkende og veloplagt værk for alle, der enten har en skummel fortid på humaniora eller selv stadig befinder sig der – personligt fik jeg inspiration til mindst tre nye forskningsprojekter under læsningen, og jeg skulle mene, at enhver akademiker og forsker, ja, engageret samfundsborger vil have glæde af at læse med.”

Information

25-07-2015 Jan Maintz

"Bogen er et imponerende stykke forskning og udmærker sig ved at være en særdeles omfattende, detaljeret og perspektivrig empirisk afdækning af dansk humaniora.
[...] Nogle af bogens kapitler hæver sig endda langt op over jordnære redegørelser og dataanalyse og udgør intellektuelle kraftpræstationer udi selvstændig tænkning, overblik og abstraktion. [...] "Kampen om disciplinerne" er en milepæl i dansk videnskabshistorie - en uomgængelig videnskabsteoretisk nyklassiker [...]"

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.