• Print

Matematik - idé og indsigt 1

Mængder og funktioner - talfølger og sandsynligheder

ISBN: 9788741268460 (Bog)
Udgivelsesår: 2017
Udgave: 2
Sider: 576


Kan købes fra: 22-05-2017

Bestil vurderingseksemplar

MATEMATIK – IDE OG INDSIGT 1 omhandler matematikrelateret videnskabsteori, mængdelære, logik, funktioner samt elementær sandsynlighedsregning og er beregnet som en almen introduktion til videregående undervisning i matematik på universiteter og højere læreanstalter inden for fx økonomi, fysik og ingeniørvidenskab. Der lægges i teksten vægt på, at matematik er en abstrakt videnskab, et kulturelt fag og et dannelsesfag. Desuden fremhæves det, at matematik har afgørende betydning for samfundsudviklingen og for andre vigtige fag som fx økonomi, fysik, teknik, biologi og statistik.

For at tydeliggøre disse aspekter er der i teksten indføjet en lang række historiske og filosofiske oplysninger, der viser, hvordan matematikken har udviklet sig både som selvstændig videnskab og som redskabsfag til modeldannelse inden for empiriske fagområder. 

Bogens logiske formuleringer gør det muligt at udnytte den metode og stringens, som kendetegner moderne matematik og matematisk tankegang. I teksten er der en klar faglig progression, hvor der veksles mellem sætninger og mange forskelligartede eksempler. Dette betyder, at læseren får et godt indblik i teoriens styrke og begrænsninger.

Ingeniøren

27-05-2016 Jens Ramskov

"Populært sagt, men absolut positivt ment, giver Mogens Nørgaard Olesen os matematik uden dikkedarer."

Bagsidetekst
MATEMATIK – IDE OG INDSIGT er et helt nyt, moderne og pædagogisk lærebogssystem i matematik. I MODERNE ØKONOMISK TEORI, statistik og økonometri benyttes matematik både som et regneteknisk hjælpemiddel og som et sprog, der er velegnet til at udtrykke, præcisere og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene. BOGENS KLARE OG LOGISKE formuleringer gør det muligt at udnytte den metode og stringens, som kendetegner matematik og matematisk tankegang. Endvidere betyder anvendelsen af et eksakt matematisk begrebsapparat, at det bliver muligt at skelne tydeligt mellem teori og model på den ene side og empiri og data på den anden side – i overensstemmelse med bl.a. økonomifagenes videnskabsteoretiske placering. Bogen er rettet mod videregående undervisning i matematik på fx økonomi, HA(mat.) og ingeniøruddannelsen. MOGENS NØRGAARD OLESEN er cand.scient. fra Københavns Universitet og lektor på Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Han har tidligere undervist på bl.a. Matematisk Institut og Skovskolen i Nødebo.
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.